Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Gratis tilbud til sygemeldte med slidgigt

Hvidovre Kommune og Gigtforeningen tilbyder i 2014 en gigtskole for sygemeldte borgere med slidgigt.
6. januar 2014

Tilbuddet er gratis og målrettet sygemeldt borgere i Hvidovre Kommune, som har en erhvervsuddannelse eller ingen uddannelse.

Gigtskolen i SundhedsCentret i Hvidovre Kommune hedder "Slid! - God træning mod slidgigt" – og for første gang udbyder gigtskolen nu et forløb til borgere, der er sygemeldte fra arbejde på grund af slidgigt (artrose) i knæ eller hofter.

Gigtskolen Slid! har allerede gennemført tre hold med succes. De nye hold, der begynder i februar 2014, vil imidlertid adskille sig ved at være målrettet borgere i arbejde.

 - Vi ved, at mange med slidgigt ønsker at fastholde kontakten med arbejdsmarkedet. Vi håber, at vi ved at tilbyde dem et træningsforløb på Slid! kan hjælpe den enkelte til et bedre liv med mere bevægelse og færre smerter og med mulighed for at vende tilbage til arbejdet efter en sygemelding, siger Lene Witte, direktør i Gigtforeningen.

Forløbet består af en undersøgelse hos en fysioterapeut, 3 timers uddannelse om emner som træning, kost og hvordan man lever med sin slidgigt, samt 12 timers superviseret træning på hold fordelt over 6 uger ved specialuddannede fysioterapeuter.

Fysioterapeuterne vil desuden hjælpe den enkelte borger med at finde et lokalt tilbud, hvor man kan forsætte træningen efterfølgende.

 - Jeg blev ærligt talt chokeret, da jeg i forbindelse med gigtskolen hørte, hvor mange danskere, der lider af gigt, siger Hvidovres borgmester Helle Adelborg:

 - Derfor har det også være ekstra positivt at møde nogle af de borgere, der har været på gigtskole og høre, hvor godt det har været både for deres gigt og livsglæde. Jeg kan kun opfordre til, at borgere, der er sygemeldt på grund af slidgigt, melder sig til det her forløb, som vi er så heldige at kunne tilbyde i Hvidovre.

I Gigtforeningen glæder direktør Lene Witte sig over samarbejdet med Hvidovre Kommune:

 - Hvidovre Kommune har en visionære sundheds- og forebyggelsespolitik, og er derfor en attraktiv kommune at arbejde sammen med, siger hun og fortsætter:

 - Vi har et fælles mål om at hjælpe mennesker med slidgigt, så de kan leve bedst mulig med deres sygdom. Det er vigtigt for os at afprøve konkrete tilbud, som vi ønsker at udbrede til andre kommuner i landet, og her er Hvidovre foregangskommune.