Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Ronnie Fløjbo har fået nyt job

Sundhedschef skal undervise i økonomi
9. december 2013

Lederen af Hvidovre Kommunes sundheds- og bestillerafdeling, 41-årige Ronnie Fløjbo, siger farvel til Hvidovre Kommune med udgangen af december måned.

Ronnie Fløjbo skal i stedet undervise i økonomi ved professionshøjskolen Metropol på Nørrebro. Her har han fået en stilling som adjunkt ved institut for ledelse og forvaltning.

- Jeg har været rigtig glad for at arbejde i Hvidovre Kommune de sidste ti år, men nu har jeg fået lyst til at prøve mig selv af i en ny og anderledes arbejdssituation, nemlig undervisning. Det er en udfordring, jeg glæder mig til, og så vender jeg samtidig tilbage til mit udgangspunkt, økonomien siger den afgående sundhedschef.

Ronnie Fløjbo har været ansat i Hvidovre Kommune siden 2003. Han er uddannet cand. polit. og har desuden taget en Master i Offentlig Administration (MPA). Før han blev ansat i kommunen, har han været ansat i KL og Folketinget.

Leder af Sundhedscentret, Nanette Borges, bliver konstitueret som chef for Sundheds- og Bestillerafdelingen.