Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Vi skal være med til at dæmme op for forråelsen

Hvidovres borgmester er bekymret og tager afstand fra stikdrab på 22-årig
24. april 2013

Pressemeddelelse
Hvidovre Kommune, 24. april 2013

Hvidovre Kommunes borgmester Helle Adelborg er dybt berørt og chokeret over, at en ung mand er stukket ned i Hvidovre i nat. Hun føler med familien i deres sorg:
- Det er så trist, så trist, siger hun på dagen, hvor hun og resten af Hvidovre-borgerne vågnede op til nyheden om, at en 22-årig mand var blevet stukket ned og dræbt kort før midnat tirsdag:

- Jeg tager afstand fra, at unge mennesker bruger knive og andre redskaber til at stikke hinanden ned med, når de har konflikter. 
Det er vigtigt, at vi politikere og vores medarbejdere sammen med politiet får drøftet, hvordan vi kan forhindre eller i hvert fald dæmme op for den forråelse af vores samfund, som vi ser i øjeblikket.

Helle Adelborg mener ikke umiddelbart, at Hvidovre-borgerne har grund til at føle sig utrygge ved at færdes i hverken Avedøre eller det øvrige Hvidovre ovenpå drabet natten til onsdag. Men hun understreger, at Hvidovre Kommune vil følge op, hvis politiets efterforskning giver anledning til det:
- Politiet efterforsker stadig sagen, men så snart vi ved, hvad der faktisk er sket, vil vi gå i dialog med politiet for at finde ud af, om vi som kommune fremadrettet kan gøre noget for at forhindre, at noget så grusomt sker igen, siger Helle Adelborg