Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Copenhagen Hockey får ikke kommunal støtte

Flertal i Kommunalbestyrelsen bag beslutningen om at afvise Copenhagen Hockey
1. marts 2013

Et flertal i Kommunalbestyrelsen afviste på sit møde tirsdag aften at støtte Copenhagen Hockey. Baggrunden for afslaget på støtte er klubbens økonomi, der betyder, at Copenhagen Hockey desværre bevæger sig mod en konkurs.

- Jeg er som mange andre ked af, at Copenhagen Hockey er i økonomiske vanskeligheder, og kommunens manglende tilsagn om økonomisk støtte kan gøre det vanskeligt for klubben at fortsætte, siger borgmester Helle Adelborg:- På den anden side må vi være realistiske, og måske kan det vise sig at være en fordel for ishockey-sporten lokalt, at vi nu bliver nødt til at starte forfra.

Kommunalbestyrelsen behandlede ansøgningen om støtte på et lukke møde tirsdag aften. Forud for mødet havde et eksternt revisionsfirma afklaret en række spørgsmål vedrørende Copenhagen Hockeys økonomiske situation. Med til sagen hørte også klubledelsens kommentarer til revisionsrapporten.

- Det er i høj grad på baggrund af de konklusioner, vi har kunnet læse i revisionsrapporten, at et flertal i Kommunalbestyrelsen ikke ønskede at give klubben et lån eller økonomisk tilbud, siger Helle Adelborg.