Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Ny offentlig myndighed udbetaler barseldagpenge

Udbetaling Danmark overtager opgaven fra Hvidovre Kommune
22. november 2012

Fra den 1. december 2012 er det ikke længere Hvidovre Kommune, men den nye, offentlige myndighed Udbetaling Danmark, som udbetaler barseldagpenge.
Hvis du er på barsel eller snart skal på barsel, har det ikke betydning for dine dagpenge. Du vil blot få pengene fra en anden myndighed.
Planlæg din barsel på borger.dk Har du spørgsmål, er der hjælp at hente på www.borger.dk/barseldagpenge

Her kan du:
• se, hvilke frister du skal huske
• beregne og planlægge din orlov
• få svar på de oftest stillede spørgsmål om barsel.

Du kan også ringe til Udbetaling Danmark på telefon 70 12 80 64 - bemærk dog, at du først kan kontakte Udbetaling Danmark fra den 1. december 2012.

Stadig hjælp og vejledning i kommunen
Kommunen kan orientere om, hvordan du kontakter Udbetaling Danmark, og vejlede i brugen af borger.dk

Refusion til virksomheder
Som virksomhed kan I få refusion, hvis I udbetaler hel eller delvis løn under en medarbejders barsel. Fremover er det Udbetaling Danmark, som udbetaler refusion af barseldagpenge og ikke kommunen. I skal stadig søge om refusion på www.virk.dk/nemrefusion

Om Udbetaling Danmark
Udbetaling Danmark blev oprettet, efter at regeringen og KL i 2010 aftalte at samle en række af kommunernes opgaver i en central, offentlig myndighed.
1. oktober 2012 overgik ansvaret for familieydelser fra kommunerne til Udbetaling Danmark. Og nu overgår ansvaret for barseldagpenge d. 1. december.
Folkepension, førtidspension og boligstøtte overgår d. 1. marts 2013.