Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Mange meninger om den nye genbrugsordning


Stor borgerinteresse for høring om Hvidovres kommende genbrugsordning
7. september 2012

 Den fremtidige ordning med genbrugsbeholdere til villaer og rækkehuse har været i høring i 14 dage, og allerede nu har rigtig mange Hvidovre-borgere ladet høre fra sig. Over 100 mennesker har allerede klikket ind på det lille modul på internettet, hvor man kan give sin mening til kende og svare på, hvilken ordning man foretrækker. Og samtidig er der også sendt både breve og mails til Teknisk Forvaltning.

- Det er langt flere høringssvar, end vi normalt får ind, siger Vej- og Parkchef, Michael Daugård og tilføjer:

- Det styrker kvaliteten af det løsningsforslag vi kommer med, at der er så mange, der har udtalt sig.

Svarene kommer til at indgå i det samlede høringssvar og det er glædeligt, at så mange Hvidovre-borgere har lyst til at deltage i høringen.

Det er stadig muligt at klikke ind på hjemmesiden www.genbrug.hvidovre.dk og sige sin mening - både om hvilken løsning, man foretrækker, og hvis man har kommentarer.

Høringen om den nye genbrugsordning varer frem til den 18. september.