Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Hvidovre henter ny skolechef på Nørrebro



Søren Thorborg tiltræder som skolechef i Hvidovre Kommune den 15. maj 2012
25. januar 2012

Fra den 15. maj hedder Hvidovre Kommunes skolechef Søren Thorborg.
Søren Thorborg er 55 år og kommer fra en stilling som områdechef på Nørrebro. Han er uddannet lærer og har igennem hele sit arbejdsliv haft med børn, unge og undervisning at gøre – først som lærer; siden som viceskoleinspektør, seminarielærer og konsulent, og senere endnu som skoleleder på Utterslev Skole og områdechef.

Søren Thorborg har diplom i ledelse og en evalueringsuddannelse bag sig, og han afslutter i maj 2012 en masteruddannelse i Public Governance.
Som chef for Børne- og Ungdomsområdet på Nørrebro har Søren Thorborg bl.a. været med til at gennemføre sammenlægninger af 4 skoler og 17 institutioner, indført klyngeledelse på institutionsområdet, og har i sit virke haft særligt fokus på at skabe samarbejde på tværs. Han glæder sig til at tiltræde som skolechef i Hvidovre, der - som han siger – er ”en overskuelig organisation med kortere afstand mellem fx skoleledere, forvaltning og politikere”.
- Hvidovre er en spændende kommune, som har en meget sammensat befolkning, og jeg glæder mig meget til at tage del i arbejdet med at udvikle skolevæsnet i Hvidovre, siger Søren Thorborg.

Søren Thorborg er gift og har tre børn på 18, 20 og 22 år. Han bor i København.