Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Behandling af jobansøgninger

Dine rettigheder - når du søger job i Hvidovre Kommune

Sådan behandler vi din jobansøgning til Hvidovre Kommune

Behandling af din ansøgning

Din ansøgning vil ved modtagelse blive registreret i vores rekrutteringssystem.

Ved udløb af ansøgningsfristen, vil vi gennemgå alle de ansøgninger, vi har modtaget, og vurdere dine kvalifikationer konkret i forhold til stillingen.

Lederen eller et ansættelsesudvalg vil ved gennemgang af alle ansøgninger aftale, hvem der indbydes til en personlig samtale med lederen og/eller ansættelsesudvalget.

Formålet med denne ansættelsesproces er, at vi ønsker at besætte den ledige stilling med den bedst kvalificerede ansøger.

Efter de personlige samtaler vil vi – som oftest – indhente yderligere information om den ansøger, vi skønner bedst til stillingen, hvis ansøgeren samtykker til indhentelsen. Vi søger oplysninger hos ansøgerens nuværende og tidligere arbejdsgiver, og vi vil ud fra en konkret vurdering måske bede om fremvisning af privat straffeattest.

I forbindelse med stillinger, som kræver at ansøgeren færdes blandt børn og unge, vil vi indhente børneattest og offentlig straffeattest, hvis ansøgeren samtykker.

Vi kan også bede ansøgeren om at sende os flere oplysninger.

De fleste gange bliver vi ikke bekendt med oplysninger, som har negativ indvirkning på beslutningsgrundlaget, og vi vil normalt tilbyde ansøgeren den ledige stilling.

Vi vil bestræbe os på, at de ansøgere, som har været til samtale, bliver telefonisk kontaktet. De øvrige vil også modtage et skriftligt afslag.

Hvis du siger nej til, at vi må indhente yderligere information, indhente børneattest og offentlig straffeattest, må du forvente at få afslag på din ansøgning.

Hvis du siger ja, og vi bliver bekendt med oplysninger som gør, vi ikke umiddelbart vil tilbyde dig ansættelse, vil du få forelagt oplysningerne (partshøring), inden vi træffer endelig afgørelse.

Dine rettigheder

Du har nogle rettigheder, fordi vi behandler din ansøgning elektronisk:

  • Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi har gemt om dig i vores it-systemer
  • Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi har brugt i vores behandling af din jobansøgning, og du har ret til at se oplysningerne
  • Du har ret til at få rettet eller slettet oplysninger, hvis de er forkerte eller er misledende
  • Dine rettigheder er beskrevet i Lov om behandling af personoplysninger (Persondataloven)

Hvidovre Kommune er endvidere omfattet af Bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning. Det betyder, der er særlige krav om kryptering, opbevaring etc. til de oplysninger, vi har.

Stillingstyper hvor vi gennemfører personlighedstests

Til de stillingstyper, hvor vi gennemfører personlighedstest, vil ansøgeren særskilt blive oplyst om sine rettigheder, opbevaring af undersøgelsen og anonymiteten.

Indhenter Hvidovre Kommune oplysninger via internettet, eksempelvis via erhvervsnetværket www.linkedin.com (nyt vindue) el.lign., vil du blive orienteret herom.

Hvis du har spørgsmål

Har du spørgsmål til behandlingen af din ansøgning, kan du rette henvendelse til den kontaktperson, der er tilknyttet den stilling, du har søgt. Dette kan du se i din bekræftelse på modtagelsen af din ansøgning, hvor der også står et telefonnummer og/eller e-mail.

Du kan finde flere oplysninger om dine rettigheder via Datatilsynets hjemmeside (www.datatilsynet.dk).