Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Særligt om aktindsigt

Om aktindsigt

Anmodninger om aktindsigt 

Hvidovre Kommune afgør snarest muligt, om en anmodning om aktindsigt kan imødekommes.

En anmodning om aktindsigt færdigbehandles inden syv arbejdsdage efter modtagelsen, medmindre dette på grund af fx sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt.

Hvis kommunen ikke kan færdigbehandle anmodningen om aktindsigt inden for syv arbejdsdage, bliver den, der har anmodet om aktindsigt, underrettet om grunden til overskridelsen af fristen og om, hvornår anmodningen kan forventes færdigbehandlet.

 

Afslag på aktindsigt

Hvis man får helt eller delvist afslag på sin anmodning om aktindsigt, kan man klage til den myndighed, der er øverste klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt af den sag, som anmodningen om aktindsigt vedrører. En afgørelse om helt eller delvist afslag på aktindsigt er ledsaget af en klagevejledning.

En afgørelse om helt eller delvist afslag på aktindsigt i sager, hvor der ikke er nogen administrativ klageinstans, er ledsaget af en vejledning om muligheden for at indbringe sagen for Tilsynet, Ankestyrelsen.

Klagen indgives skriftligt, telefonisk eller personligt til Hvidovre Kommune. Hvidovre Kommune skal, hvis Hvidovre Kommune vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt senest syv arbejdsdage efter modtagelsen af klagen videresende sagen og dens dokumenter til klageinstansen eller Tilsynet, Ankestyrelsen.

Der gælder særlige frister for visse sager om aktindsigt i miljøoplysninger. Hvis dette er tilfældet underretter Hvidovre Kommune den, der har anmodet om aktindsigt, herom.