Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Kort om Hvidovre Erhvervsklub

Hvidovre Erhvervsklub er for virksomheder med mere end 20 ansatte. Se her hvad du som direktør eller virksomhedsejer kan forvente, hvis du deltager i møderne.
Formål
I Erhvervsklubben udbygges kontakten mellem kommunen og de store lokale virksomheder. Virksomhederne i klubben giver feedback på udviklingstendenser og udfordringer på erhvervs-området i Hvidovre fx udviklingen på arbejdsmarkedet, uddannelsesbehov og infrastruktur. 
Deltagerne får ny viden og input fra temaoplæg med fokus på udviklingstendenser, udfordringer og potentialer. Med udgangspunkt i temaoplæg og egne interesser netværker virksomhederne med hinanden og med kommunens repræsentanter.

Målgruppe
Direktører/ejere (plus en ekstra ledelsesrepræsentant) i de ca. 125 virksomheder med mere end 20 ansatte i Hvidovre.
 
Form
Kommunen står for planlægning og facilitering af møderne. Møderne holdes på virksomheder i Hvidovre. Der er to møder årligt.
Møderne holdes om eftermiddagen ca. fra kl. 15-18. Borgmester, kommunaldirektør og relevante chefer fra kommunen deltager i møderne så deltagerne kan have drøftelser med disse. Hvis nogle af klubbens medlemmer ønsker det, kan der laves yderligere møder af mere social karakter. Initiativet til dette kommer fra medlemmerne.
Kommunen vil, når der er en særlig lokal anledning, være vært ved VIP-arrangementer for Erhvervsklubben.
 
Indhold

Møderne består af kommunalt indhold, oplæg med spændende oplægsholder og netværk. Temaerne kan være både af erhvervsmæssig og samfundsmæssig karakter.