Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

CopenVirk - EU-midler til din virksomhed


CopenVirk - sæt fart på udviklingen fra produktidé til det globale marked

Hvis du vil arbejde sammen med de bedste virksomheder og forskere i Europa for at accelerere din produkt- og forretnings-udvikling, kan EU-støtte være det rigtige for din virksomhed. Copenhagen EU Office hjælper gratis virksomheder i Region Hovedstaden med at identificere den optimale EU-pulje, finde internationale partnere og komme i gang med ansøgningen.

Du skal arbejde med teknologier eller processer, der endnu ikke findes på markedet, og produktet skal være rettet mod det internationale marked for at komme i betragtning til EU-støtte.

Typiske projekter handler om at udvikle en prototype eller gøre en prototype færdig til markedet, men EU støtter også europæiske erhvervs-PhD.’er og offentligt-privat samarbejde om at løse en samfundsmæssig udfordring.

Hvad kan CopenVirk gøre for din virksomhed?
CopenVirk identificerer EU-støttemuligheder til dine produktudviklingsprojekter.
CopenVirk sikrer gennem sparring om forretnings-udvikling større chancer for succes.
CopenVirk vurderer projektets innovationshøjde.
CopenVirk hjælper med at finde de rigtige partnere i Danmark og EU.
CopenVirk udarbejder en kort projektbeskrivelse og søger midler fra EUopSTART (hvor det er muligt).
CopenVirk giver virksomheden et beslutningsgrundlag for at søge EU-støtte, men skriver ikke ansøgningen.
CopenVirk ledes og finansieres af Copenhagen EU Office og foregår i samarbejde med repræsentanter for den lokale erhvervsservice, Væksthuset, klyngeorganisationer, GTS-institutter og universiteterne i Region Hovedstaden.

Kontakt: 
Rasmus Mørk,
EU-specialkonsulent,
Copenhagen EU Office
E-mail:
rasmus.moerk@cphoffice.eu
Tlf.: +45 38 66 55 91

Amanda Alletorp Sørensen,
EU-konsulent,
Copenhagen EU Office
E-mail:
amanda.alletorp.soerensen@cph.office.eu
Tlf.: +45 38 66 55 96

Andre muligheder for kapital:
I folderen ’A Little Book About Funding’ fra Væksthus Hovedstaden kan du læse mere om, hvordan du kommer i gang med at rejse kapital til din startup-virksomhed. 

A little book about EU funding (PDF)

Kontakt Startup og Innovation hos Væksthus Hovedstaden på tlf. 3010 8080, hvis du har spørgsmål.