Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Hvad er erhvervsaffald?

Alt affald fra din virksomhed kalder vi erhvervsaffald

Læs om erhvervsaffald

Hvorfor skal min virksomhed sortere affald?

Det er vigtigt, at alt affald fra din virksomhed bliver sorteret på stedet.

Ved at kildesortere affaldet undgår vi en sammenblanding og tilsmudsning af affaldet. Det er en forudsætning for en god udnyttelse af ressourcerne i affaldet.

Affaldet skal sorteres i materialer til genbrug, til genanvendelse, farligt affald, forbrændingsegnet affald og affald til deponi. Uanset hvor store mængder din virksomhed har, skal alt affaldet sorteres.

Kommunale affaldsordninger

Hvidovre Kommune har en række affaldsordninger, som din virksomhed har pligt til at bruge, hvis du har de pågældende typer affald. Du kan læse om ordningerne under Affaldsordninger.

Genanvendeligt erhvervsaffald

Din virksomhed har selv ansvaret for at sortere genanvendeligt affald fx papir, pap, glas, plast, metal, træ, genanvendeligt PVC-affald og genanvendeligt farligt affald. Du har desuden ansvar for, at affaldet bliver transporteret og afleveret til en indsamlingsvirksomhed, der genbruger materialerne.

Du kan frit vælge en transportør eller indsamlingsvirksomhed, som du vil indgå aftale med. Du kan finde en transportør eller et genanvendelsesanlæg i Det digitale Affaldsregister (nyt vindue).Hvis du vælger en transportør, har din virksomhed ansvaret for affaldet indtil det afleveres på et genanvendelsesanlæg. Du skal derfor sikre dig, at affaldet afleveres på et godkendt genanvendelsesanlæg, og at transportøren afleverer en erklæring til anlægget om, hvor affaldet kommer fra. Genanvendelsesanlægget sørger herefter for, at affaldsmængderne bliver indberettet til Miljøstyrelsens affaldsdatasystem (nyt vindue).

Hvis du i stedet for en transportør vælger en indsamlervirksomhed, så overdrages ansvaret for affaldet og indberetning af affaldsmængderne til indsamleren.

Sammenblanding af genanvendeligt affald

Kommunen skal godtage sammenblandinger af genanvendeligt affald som kildesorteret genanvendeligt affald, hvis virksomheden kan dokumentere, at sammenblandingen ikke forringer genanvendelsen for hvert enkelt materiale.

Ikke-genanvendeligt erhvervsaffald

Hvidovre Kommune anviser alt det ikke-genanvendelige erhvervsaffald, det vil sige
sammenblandet affald, forbrændingsegnet affald og affald til deponi.