Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Erhvervsklima er forbedret i 2020

18. december 2020

I Dansk Industris måling af erhvervsklimaet er Hvidovre i år rykket 13 pladser frem sammenlignet med 2019. Det betyder, at Hvidovre nu er placeret som nummer 60 svarende til landsgennemsnittet. Undersøgelsen af erhvervsklimaet er baseret på spørgsmål besvaret af virksomhederne og statistiske oplysninger om Hvidovre Kommune. 81 lokale virksomheder har i år bidraget til undersøgelsen.

Ud af de 9 kategorier, som DI måler på, er det især på kategorien ”Information og dialog med kommunen”, hvor Hvidovre klarer sig godt. Tilfredsheden med informationsniveauet kan hænge sammen med, at næsten alle virksomheder på den ene eller anden måde har været presset grundet Corona-krisen. Kommunens erhvervsservice har derfor skulle stå sin prøve og række ud lokalt for, at vise vejen til hjælpepakker osv.

”Årets erhvervsklima-måling viser, at virksomhederne i Hvidovre har været tilfredse med den information og dialog, som de har haft med kommunen. Mit indtryk er, at Hvidovre Kommune har kommunikeret hurtigt, relevant og præcist til de lokale virksomheder. I særdeleshed under Corona-krisen, hvor der har været brug for alle kræfter, for at opretholde mest mulig produktion og afbøde de værste skadevirkninger”. understreger formand for DI Hovedstaden Peter Lang Nielsen.

Men det er ikke kun information og dialog, Hvidovre Kommune er blevet målt på. På de områder der handler om infrastrukturen i og omkring Avedøre Holme er tilfredsheden stadig lav, og det trækker det samlede resultatet i den modsatte retning.

Læs mere om Hvidovre Kommunes placering i årets erhvervsklimamåling:
https://www.danskindustri.dk/le/Hvidovre