Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Iværksættere og nystartede virksomheder

Iværksættere og nystartede virksomheder i Hvidovre Kommune har gode muligheder for at få hjælp og rådgivning til at få sat skub i forretningen.
5. november 2020

Er du iværksætter eller overvejer at starte ny virksomhed i Hvidovre Kommune, så er der masser af hjælp og inspiration at hente

Kom godt fra start med egen virksomhed

Iværksættere i Hvidovre Kommune kan bruge tilbud i Erhvervshus Hovedstaden omkring iværksætteri. Erhvervshuset har tilbud, der matcher alle iværksætteriets stadier: Fra idéudvikling, over etablering, til vækst.

For dig som er helt ny iværksætter og f.eks.:

  • Har en idé, men ikke ved, hvordan du skal komme i gang
  • Er i tvivl om, hvordan du bedst griber det an for at dit koncept kommer på markedet
  • Har spørgsmål til virksomhedsform, momsregistrering og grundlæggende salg

Brug www.virksomhedsguiden.dk til at få indledende inspiration, værktøjer og overblik. Her ligger f.eks. beskrivelse af virksomhedsformer, momspligt, forretningsplaner – og en tjekliste over, hvad du som minimum skal huske at tænke på.

Du kan derefter tage på online eventet Iværksætterintro. Her får du en basisintroduktion og gode værktøjer til at arbejde med de væsentligste spørgsmål og udfordringer, som møder en iværksætter. Online eventet er gratis og holdes over to gange den 27. og 28. januar fra kl. 15-17.30. Se og tilmeld dig her: Online iværksætterintro 

Er du derefter klar til at gå videre, kan du kontakte vores Erhvervshusets Hotline på telefon 30 10 81 15 i tidsrummet 09.30 – 12.30 på alle hverdage. Du kan også sende en mail med spørgsmål til Ivaerksaetter@ehhs.dk.

For dig, som er godt i gang og f.eks.:

  • Har erfaring fra tidligere virksomhedsetableringer
  • Er i gang og har de første kunder
  • Arbejder med en skalérbar forretningsmodel og overvejer finansieringsmuligheder
  • Tænker internationalt

Ring til Erhvervshuset på 30 10 81 15 eller skriv på Ivaerksaetter@ehhs.dk og få en aftale med en forretningsudvikler.