Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Iværksætterintro giver svar på mange af de spørgsmål, iværksættere sidder med


Få svar på spørgsmål om blandt andet skat, moms og salg til iværksætterintro i Bibliotekscafeen.
13. november 2018
Der er mange tilbud til iværksættere i Hvidovre Kommune. Tidligere på efteråret var der i Hvidovre to spændende workshops om digital markedsføring. Torsdag den 29. november er der iværksætterintro, hvor man som iværksætter kan komme og blive klogere på mange af de emner, som man har brug for at vide noget om, når man vil starte en ny virksomhed.

På cirka 3,5 time kommer man rundt om, hvordan man går fra en god idé til en god forretningsidé. Man får her masser af viden om, hvordan man udvikler sin idé, virksomhedsformer, skat, moms, hvordan man finder sine første kunder og hvem, der kan hjælpe en videre. Det foregår torsdag 29. november klokken 15.30 til klokken 18.30 i Bibliotekscafeen på Hvidovrevej 280.

Det er gratis at deltage i iværksætterarrangementerne, hvis man er iværksætter og har haft egen virksomhed i mindre end tre år.
Iværksætterintro – fra idé til forretning: 29. november, klokken 15.30 til 18.30. Bibliotekscafeen, Hvidovrevej 280.
Læs mere om Hvidovre Kommunens iværksættertilbud her.