Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Skal din virksomhed have Hvidovre Kommunes miljøpris?


Miljøprisen uddeles hvert andet år, og lokale virksomheder eller deres medarbejdere, som har et særligt fokus på miljøet eller klimaet kan komme i betragtning til prisen.
4. maj 2018
Hvidovre Kommune er nu på udkig efter kandidater til Miljøprisen. Hvidovre Kommune tildeler en gang hvert andet år Miljøprisen til en virksomhed, person eller organisation, der har gjort en særlig indsats for miljøet i Hvidovre

For at komme i betragtning til prisen, så skal man have udført en ekstraordinær indsats på miljø- og klimaområdet.
Det kan være en særlig indsats for renere teknologi, omstilling til bæredygtig produktion, et mindre ressourceforbrug eller implementering af deleøkonomiske forretningsmodeller. Det kan være aktiviteter, der på en effektiv, synlig, kreativ og nyskabende måde, har gjort klimatilpasning til en del af Hvidovre Kommunes borgeres hverdag. 

”Vi ved, at miljø og klima er noget, som optager mange virksomheder. Jeg vil derfor gerne opfordre vores virksomheder til at overveje, om de kan indstille sig til miljøprisen,” siger borgmester Helle Adelborg.

Tidligere har virksomheder som KLS og Grøn Entreprise fået Miljøprisen.
Se mere om kriterierne her