Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Skal din virksomhed blive bedre på nettet?


Iværksættere og selvstændige i Hvidovre Kommune kan nu deltage i workshoppen Succes Online, hvor de kan lære mere om, hvordan de får digital vækst.
19. december 2017

Virksomheder i Hvidovre kan gratis få hjælp til at skabe mere digital vækst. Det kan de, når workshoppen Succes Online i januar og februar tilbyder et forløb i Hvidovre. 
Succes Online har siden 2012 hjulpet mere end 25.000 virksomheder i hele Danmark med at se mulighederne på nettet.
Det er Hvidovre Kommune som sammen med Succes Online, der er et initiativ af Google i samarbejde med Erhvervsstyrelsen, PwC, Dansk Industri og IVÆKST, står bag forløbet i Hvidovre. 

”I Danmark har vi en unik chance for at få mest muligt ud af digitaliseringen, hvis de små og mellemstore virksomheder udnytter potentialet til fulde. Heldigvis er der masser af gode kræfter, der gerne vil hjælpe – både offentlige og private. Så det er bare om at komme i gang, for det bliver ikke lettere af, at man venter længere,” siger Jesper Eiby Christoffersen, ansvarlig for små og mellemstore virksomheder hos Google Danmark.

Hvidovre Kommune tilbød Succes Online for første gang i 2016, hvor mange lokale virksomheder fik nye inputs til, hvordan deres forretning kunne få mere digital succes.

Nu er der kommet en videreudvikling af den populære workshop. De to workshops dækker bl.a. over søgemaskinemarkedsføring, sociale medier og e-mailmarkedsføring. Hver deltager får sin egen handlingsplan, der hjælper med at prioritere deres næste digitaliseringsindsats. 
En af de erhvervsdrivende, som var med sidst Succes Online var i Hvidovre, er Kim Baltzer fra Delitaste.
”Min deltagelse på Succes Online har hjulpet mig til en bedre forståelse af, hvordan websider bliver mere synlige, og jeg kan anbefale andre at deltage i workshoppen, da man bliver bevidst om mange væsentlige ting omkring søgemaskiner, som man kan få glæde af sin dagligdag,” siger Kim Baltzer

Hvidovres borgmester Helle Adelborg glæder sig også over, at Hvidovre Kommune igen kan tilbyde Succes Online.
”Vi ser frem til igen at tilbyde Succes Online til vores lokale virksomheder. Første gang var der stor tilslutning, og deltagerne fik meget ud af at være med. Vi ved, at en stærk digital tilstedeværelse er vigtig for stort set alle virksomheder, så vi er glade for, at vi som kommune kan være med til at tilbyde vores virksomheder at blive endnu bedre på det område,” siger Hvidovres borgmester Helle Adelborg.
Det er gratis at melde sig til workshoppen, som begynder onsdag den 24. januar.

Fakta:
Kick-off: Bliv bedst på nettet onsdag den 24. januar 2018, klokken: 15:00-19:00.
Sted: Engstrandskolen opgang B, 2. sal (lærerværelset), Hvidovrevej 440
Værkstedet: Fra tjekliste til handlingsplan: onsdag den 7. februar 2018 kl.: 15:00-19:00
Tilmelding: Klik her
Arrangør: Hvidovre Kommune og Succes Online – der er et initiativ af Google i samarbejde med Erhvervsstyrelsen, PwC, DI og IVÆKST. 

Læs mere Succes Online på dinvirksomhedonline.dk