Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Kort nyt fra erhvervsområdet i Hvidovre Kommune

8. november 2017

Rekordmange virksomheder til Mød en virksomhed
Da Hvidovre Kommunes virksomhedsmesse Mød en virksomhed fandt sted onsdag 8. november deltog 25 virksomheder og arbejdspladser, hvilket er det højeste antal i de tre år, som messen har kørt. Der har været stor opbakning fra det lokale erhvervsliv til at deltage i Mød en virksomhed.
Virksomheder og deres medarbejdere og lærlinge stod klar til at møde Hvidovres ældste folkeskoleelever for at fortælle mere om, hvordan det er at arbejde som fx anlægsgartner, veterinærsygeplejerske og politibetjent for blot at nævne nogle af de jobtyper, man kan møde på messen. Det er UU Center Syd og Hvidovre Kommune, der står bag Mød en virksomhed. Læs mere om Mød en virksomhed her

Iværksætterintro i Bibliotekscafeen

Der er masser af nyttig viden at få, når der 15. november er Iværksætterintro i Bibliotekscafeen på Hvidovre Hovedbibliotek fra klokken 16 til 18.30.
Bag arrangementet står Iværksætterhuset i samarbejde med Hvidovre Kommune.
Iværksætterintro er specielt rettet mod dig, der har brug for en alsidig intro til livet som selvstændig. På to en halv time, som introen varer, kommer deltagerne rundt om, hvordan man går fra god idé til god forretningsidé. Og når man går derfra er det med en masse ny viden om forsikringer, virksomhedsformer, bogføring, skat og moms. 
Læs mere om iværksætterintroen og tilmeld dig her

Hør mere om hvordan din virksomhed bliver mere grøn
Flere virksomheder i Hvidovre og i den øvrige del af Hovedstadsregionen har allerede været igennem forløbet Bæredygtig Bundlinje, hvor virksomheder får hjælp til at blive mere grønne og samtidig forøge indtjeningen.
Den 23. november inviterer Gate21 og Væksthus Hovedstadsregionen til en konference, hvor resultaterne fra Bæredygtig Bundlinje bliver fremlagt. Så er man som virksomhed interesseret i at tage næste skridt mod en grønnere forretningsmodel er der god inspiration at hente her. Deltagerne kan blandt andet høre Carlsbergs bestyrelsesformand Flemming Besenbacher fortælle om, hvordan erhvervslivet får en mere grøn profil.
Læs mere her

Få op til 150.000 kr. i tilskud til automatisering eller digitalisering af produktionen
Erhvervspartnerskabet for avanceret produktion inviterer til en formiddag på Teknologisk Institut om automatisering og digitalisering.
Lige nu kan virksomheder via Erhvervspartnerskabet for avanceret produktion søge om hhv. 100.000 kr. til afklaring af
potentialet, eller 150.000 kr. til en plan for implementering af ny teknologi.
To virksomheder fortæller til arrangementet på Teknologisk Institut om, hvordan de arbejder med ny teknologi for at styrke deres konkurrenceevne.
Væksthuset forklarer dig, hvordan du søger tilskuddet og du kan booke individuelle sessions, hvor vi hjælper dig i gang med ansøgningen.

Det finder sted 5. decenber 2017 kl. 7.00 - 12.00 på Teknologisk Institut, Gregersensvej 1, 2630 Taastrup, Konferencesalen.
Læs mere her