Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Hvordan får jeg min virksomhed ud over rampen?

Hvidovre Kommune inviterer til Erhvervsforum om online markedsføring for Hvidovres virksomheder med op til 20 ansatte
19. september 2017
For flere af de tidligere deltagere vil mødets emne være genkendeligt – det handler nemlig om online markedsføring.
 - Vi har valgt at tage et emne op, som virksomhederne selv har efterspurgt, fortæller erhvervskonsulent i Hvidovre Kommune, Karen Brehm Sørensen.
Kommunen har allieret sig med en lokal virksomhed, der er meget ambitiøs og aktiv, når det gælder online markedsføring. Det er Annes Gademad, der har cateringkøkken og administration på Avedøre Holme. Indehaver Anne Gade kommer og fortæller om hvordan de bruger nettet til at markedsføre virksomheden.
Annes Gademad er flittig på de sociale medier og benytter i stor stil Instagram, Facebook, nyhedsbreve samt selvfølgelig hjemmesiden i markedsføringen af deres mad ud af huset.
Til at give et bud på, hvorfor det er så vigtigt at markedsføre sig online, kommer Thomas Sloth, der er ekspert i onlinemarkedsføring og ejer virksomheden I-Strategi, der netop rådgiver og hjælper virksomheder med at være synlig på internettet og sociale medier.
På erhvervsforum-mødet vil Thomas Sloth give virksomhederne sit bud på, hvad de som minimum bør gøre i forhold til at markedsføre sig online. Der vil også være tips til de virksomheder, der allerede er i fuld gang med online markedsføring.
Erhvervsforum bliver holdt i Business House Hvidovre på Arnold Nielsens Boulevard 72, det er den 12. oktober fra kl. 15.30-17.30. Borgmester Helle Adelborg byder velkommen og udover gode tip og idéer til onlinemarkedsføring, bliver der mulighed for at netværke. Tilmeld dig her og læs mere om Erhvervsforum Hvidovre her.