Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Hilsen fra borgmesteren

29. august 2017
I dette Erhvervsnyt kan I bl.a. læse den gode nyhed om det trafikinformationssystem, som bliver sat op på Avedøre Holme for at regulere og afhjælpe trængslen. Jeg ved, det er noget, som rigtig mange af jer, der har virksomhed på Avedøre Holme har set frem til med forventning. Og så kan I læse et portræt af en lokal virksomhed, der har etableret verdens første økologiske cocktailfabrik på Jernholmen og om et nyt patent fra KLS Pureprint, der samtidig er et bidrag i kampen mod madspild.

Her i Hvidovre Kommune er vi i fuld gang med et travlt efterår. Vi arbejder bl.a. på kommunens budget for 2018. Det er valgår, og det betyder, at der udover de løbende arbejdsopgaver, skal gøres klar til at vores cirka 40.000 stemmeberettigede borgere, kan deltage i kommunal- og regionrådsvalg den 21. november.

Efteråret byder også på nogle spændende erhvervsaktiviteter bl.a. et møde for håndværksvirksomheder om mulighederne i el varebiler, som er omtalt i dette Erhvervsnyt.
 
God læselyst. 

Med venlig hilsen
Helle Adelborg