Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Fokus på de unges uddannelsesmuligheder og Avedøre Holmes fremtid i ny handleplan


Den nye erhvervspolitiske handleplan 2017-2018 skal sikre, at der bliver igangsat initiativer, som kan være med til at fremme erhvervsudviklingen
27. maj 2017
Messen Mød en virksomhed, trafikken på Avedøre Holme og en analyse af erhvervsindsatsen er bare nogle af de temaer, som den nye erhvervspolitiske handleplan omhandler.

Erhvervspolitisk Handleplan for 2017 og 2018 er netop er blevet godkendt af Økonomiudvalget i Hvidovre Kommune. 
Hvidovre Kommune har hele tiden fokus på erhvervspolitikken og frem mod 2019 bliver der arbejdet med en række indsatser, som skal styrke den erhvervspolitiske indsats i Hvidovre Kommune. 

Et af fokuspunkterne er virksomhedsmessen Mød en virksomhed, der henvender sig til folkeskoleelever. Den skal de kommende to år skal have deltagelse af minimum 20 virksomheder og 300 deltagere fordelt på unge og deres forældre. 
Samtidig vil der blive justeret på messen på baggrund af evalueringerne fra 2017. Dette sker for at øge udbyttet for både elever og de deltagende virksomheder

Med den nye handleplan er der også lagt vægt på, at der bliver lavet løsninger, som kan få trafikken til at glide lettere på Avedøre Holme. Det er ingen hemmelighed, at adgangen i bil til Avedøre Holme er præget af tæt trafik i myldretiden, og Hvidovre Kommune har sammen med Vejdirektoratet og flere af virksomhederne drøftet, hvordan trafikforholdene kan forbedres.
Vision 2035 for Avedøre Holme er også et af indsatsområderne i handleplanen. I løbet af den kommende tid vil kommunen indlede dialogen med Erhvervsstyrelsen omkring en ændring af restriktionerne for området. Restriktionerne begrænser udviklingen af området, og kommunen og erhvervslivet er derfor interesseret i at få dem ændret.

”Vi arbejder hele tiden på at udvikle erhvervsområdet i Hvidovre Kommune til glæde for både erhvervslivet og vores borgere. Der er i øjeblikket gang i en række store opgaver på erhvervsområdet, og ved at læne os op af handleplanen sikrer vi, at vi får prioriteret de opgaver, vi skal, så vi får udviklet erhvervsområdet i Hvidovre på den bedst mulige måde,” siger borgmester Helle Adelborg.