Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Lokale virksomheder har fået stort udbytte af deltagelse i Grøn Vækst-projekt

Projektet Grøn Vækst via Grønne Forretningsmodeller søger igen efter nye deltagervirksomheder. "Det er et sjældent godt tilbud," siger Anders Sørensen fra Gaia Solar, der har været med i projektet..
30. maj 2017
Virksomheder med grønne ambitioner kan nu søge om at komme med i vækstprojektet ’Grøn vækst via grønne forretningsmodeller. Det er tredje hold i projekt, som skal starte til september og rekrutteringen er derfor i fuld gang.

Det er Væksthus Hovedstadsregionen som i samarbejde med Greater Copenhagen, Vækstforum Hovedstaden og EU står bag projektet, der henvender sig til virksomheder med mere end fem ansatte.
De virksomheder, som bliver udtaget, kan se frem til at få hjælp til at styrke at styrke forretningen i forbindelse med den igangværende grønne omstilling. 

Hvidovre-virksomheden Gaia Solar har netop afsluttet sin deltagelse i projektet, og her er der stor tilfredshed med deltagelsen.

”Det her projekt er et sjældent godt tilbud. Det vil være de færreste, der ikke kan se en fordel i at deltage. Vi arbejdede med kvalitetsstyring med ISO-certificering, CE-mærkning og desuden fik vi set på vores marketing. Vi havde en projektleder fra Væksthus Hovedstaden, der var tilpas vedholdende og som sikrede momentum,” siger Anders Sørensen, udviklingschef hos Gaia Solar.
 
Hos virksomheden Cerama har man også fået stort udbytte af deltagelsen i ’Grøn Vækst via Grønne Forretningsmodeller.

”Væksthuset går med hele vejen, og de er super gode til at følge op, og man bliver ikke overladt til sig selv. Her i Cerama har vi lært mange ting, og selvom målet ikke helt skulle nås i projektperioden opnår virksomheden rigtig god og nyttig sparring fra Væksthus Hovedstadsregionen. Det her projekt får ikke lov til at ligge i skuffen. Det er virkelig noget, vi kan drage nytte af fremadrettet,” siger Brit Markussen fra Cerama. 

Er man interesseret i at læse mere om Grøn Vækst via Grønne Forretningsmodeller, kan man se mere her


Fakta
Virksomheder skal søge for at komme med i projektet. Der bliver udvalgt otte virksomheder til det næste hold, som begynder i september 2017
Det koster 50.000 kr. at deltage i programmet, dette inkluderer blandt andet:
• Et økonomisk tilskud på 180.000 kr. til køb af rådgivningsydelser, som fx materialestrømsanalyser, markedsanalyser, sikring af rettigheder, certificering, etc.
• Hjælp til at finde de bedste rådgivere
• Netværk med de andre deltagervirksomheder