Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Kom til speedrådgivning for iværksættere 4. maj

Det kan godt betale sig at benytte sig af de tilbud til iværksættere, som Hvidovre Kommune og Iværksætterhuset udbyder. Sådan lyder rådet fra iværksætter Jens Branebjerg.
Der er speedrådgivning for iværksættere på Hvidovre Hovedbibliotek 4. maj.
24. april 2017
Er du iværksætter, og har den gode idé på plads, men måske mangler hjælp til at komme videre med din forretningsplan, så er der hjælp at hente, når der er speedrådgivning med en række specialister på Hvidovre Hovedbibliotek 4. maj.
En af dem, som tidligere har haft glæde af iværksætterrådgivningen igennem Iværksætterhuset er ingeniøren Jens Branebjerg, der har gode erfaringer med rådgivningen.
”Det er ret flot tilbud, at kommunerne i hovedstaden tilbyder den her iværksætterrådgivning. Når man som jeg har en idé og en drøm, så er det rigtig godt at komme hen til nogle eksperter, som kan gøre en opmærksom på, hvad man skal tænke over i forbindelse med ting som jura og markedsføring,” fortæller Jens Branebjerg, der har stiftet selskabet Brane APS. 
Især rådene om markedsføring var noget af det, Jens virkelig har kunnet bruge til noget.
Han har udviklet et produkt, der kan være med til at måle, hvordan demente har det, når de opholder sig alene i deres rum på plejehjemmet. Og de potentielle kunder er derfor kommuner, som driver plejehjem.
”Jeg fik det markedsføringsråd til speedrådgivningen, at jeg skulle tænke på at lave nogle markedsføringsvideoer, fordi det virker i den her forbindelse bedre end glitrede brochurer,” siger Jens Branebjerg.

Vigtigt tilbud til borgerne

Han tøver ikke med, at anbefale Hvidovres iværksættere at tage til speedrådgivningen og i øvrigt benytte sig af de tilbud, som kommunerne og Iværksætterhuset tilbyder.
”Der er mange af iværksætterkonsulenterne, der selv har erfaring som iværksættere, og kan hjælpe med de flyvske drømme, man ofte kommer med. Jeg synes også, at det er meget vigtigt, at kommunerne vælger at bruge skatteborgernes penge på at støtte op om iværksætterne,” siger Jens Branebjerg.    
Hvidovre Kommune har i løbet af året flere tilbud til iværksættere. Sidste år var der tre workshops for iværksættere, og 85 deltog i disse workshops. Til speedrådgivningen 4. maj på Hvidovre Hovedbibliotek vil der være eksperter indenfor jura, revision og regnskab, salg og markedsføring, ide og forretningsudvikling samt forsikring.  Flere af eksperterne kommer fra lokale virksomheder og er klar til at give deres viden og erfaring videre.

Læs mere om speedrådgivning i Hvidovre her