Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Tilbud fra Væksthuset: Produktionsvirksomheder kan få tilskud til ny teknologi

3. april 2017
Hvis I er en produktionsvirksomhed, som gerne vil opgradere jeres tekniske side, så kan I måske få støtte fra Væksthuset. I det nye forløb ”Erhvervspartnerskab for avanceret produktion” hjælper Væksthuset med at afklare økonomiske og forretningsmæssige potentialer i at automatisere eller digitalisere produktionen. Desuden giver forløbet mulighed for at gå skridtet videre og få hjælp til at implementere ny automatiserings- og digitaliseringsteknologi.

Der findes to muligheder for at få tilskud:
Afklaring: op til 100.000 kr. til et afklaringsforløb – tilskuddet kan bruges til indkøb af rådgivning i forbindelse med potentialeafklaring og udarbejdelse af en business-case, der viser det økonomiske og forretningsmæssige potentiale i at implementere ny teknologi.

Implementering: op til 150.000 kr. til et implementeringsforløb – tilskuddet kan bruges til indkøb af rådgivning eller uddannelse i forbindelse med implementering af ny produktionsteknologi eller nye digitale løsninger.

Læs om tilbuddet og krav til deltagere her