Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Hvidovre-virksomheder kan få hjælp til at gøre bundlinjen mere bæredygtig


Små og mellemstore virksomheder kan få støtte til at blive mere grønne samtidig med, at de har sorte tal på bundlinjen
19. september 2016
Vil du gerne gøre din virksomhed mere grøn og samtidig tjene penge? Så er det måske værd at overveje, om I skal med i projektet ’Bæredygtig bundlinje’. Her får 100 små og mellemstore virksomheder i Region Hovedstaden chancen for at få udviklet en grøn forretningsplan, som kan være med til at give gevinst på bundlinjen. 
I Hvidovre er det forventet, at cirka ti virksomheder i løbet af det næste år får konkrete input til handlinger, der kan forbedre væsentlige ting som energi- og ressourceeffektivitet, omsætning, konkurrenceevne og derved bundlinje. 

Forløbet tager udgangspunkt i virksomhedens ressourcer og markedssituation. De medvirkende virksomheder får tilbudt gratis forløb, der indeholder: analyse af potentialer, afklaring af mulige grønne forretningsplaner, konsulentbistand, processtøtte og redskaber til måling af effekt.

FAKTA

Bæredygtig Bundlinje bygger videre på Carbon20-projektet, hvor 119 små og mellemstore virksomheder realiserede en gennemsnitsbesparelse på 22 procent CO2 per virksomhed. Her samarbejdede syv kommuner, to universiteter, flere energirådgivere og energiselskaber om at realisere potentialet hos virksomhederne. De erfaringer og andre metoder som industriel symbiose og cirkulær produktudvikling og -design danner basis for Bæredygtig Bundlinje.
Hvordan deltager din virksomhed? 
Kontakt: 
Helle Buus, projektleder, hbu@hvidovre.dk, 36 39 35 89  eller
Trine Fedreheim, udviklingskonsulent, tfx@hvidovre.dk, 36 39 30 37