Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Kom af med dit affald døgnet rundt

Hvidovre Genbrugsplads er snart klar til at tage imod affald døgnet rundt. Både virksomheder og borgere kan benytte det nye tilbud
7. juni 2016
Har du eller dine medarbejdere ofte suset af sted mod genbrugspladsen med affald fra jeres virksomhed, og er kommet lige efter lågen var lukket? Det scenarium slipper I for i fremtiden. 

For nu begynder Hvidovre Genbrugsplads at holde døgnåbent for både erhvervskunder og borgere.

Hvis man vil have adgang til genbrugspladsen udenfor normal åbningstid, kræver det, at man enten tilmelder sig sms-billet med sit mobilnummer eller også har et årskort til genbrugspladserne i ARC’s (Amager Ressourcecenter) område, der udover Hvidovre tæller kommunerne Frederiksberg, København, Tårnby og Dragør.

Først skal man dog tilmelde sig her (tilmeldingsformular åbner i nyt vindue). 

Der kan være en ekspeditionstid på tre hverdage, før man bliver oprettet som bruger.

De nye fleksible åbningstider bliver markeret på søndag 12. juni ved en event på Hvidovre Genbrugsplads fra klokken 12 til 15.

Læs mere om døgnåben genbrugsplads her (ARC's webside åbner i nyt vindue).

Fakta

Udenfor normal åbningstid (10-18) skal man være opmærksom på følgende:
• Pladsen er ubemandet. 
• Adgang til pladsen foregår via det mobiltelefonnummer, der er tilmeldt ordningen. 
• Farligt affald f.eks. olie, kemikalier og asbest modtages ikke, når pladsen er ubemandet. 
• Pressecontainere er lukkede af sikkerhedsmæssige årsager – der er opstillet almindelige containere 
• Luk kun dig selv ind og ud af pladsen. Det er dit ansvar, at andre ikke kører med ind. 
• Al færdsel sker på eget ansvar – pas godt på dig selv! 
• Pladsens ordensregler skal til en hver tid følges. 
• I nødsituationer (strømafbrydelse, uheld m.v.) kan du benytte pladsens nødtelefon. 
• Det er ikke tilladt at klunse -fjerne affald, genstande, materialer eller lignende - fra genbrugspladsen. Overtrædelse betragtes som tyveri. 
• Pladsen er videoovervåget