Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Kom og motioner med dine kolleger

Holmestafetten afvikles 10. maj, og Hvidovres virksomheder og de kommunale arbejdspladser opfordres til at deltage i den hyggelige stafet
22. marts 2016
Virksomheder i Hvidovre Kommune kan 10. maj invitere sine medarbejdere til en hyggelig stund med motion som omdrejningspunktet. Det er nemlig igen tid til Holmestafetten, som er en stafet på 3,75 kilometer for Hvidovres virksomheder og kommunale institutioner.
Stafetten er både for løbere og dem, der ønsker at gå ruten rundt, og der er også masser af plads til entusiastiske tilskuere i start- og målområdet.
Arrangementet er meget mere end motion. Det er en festlig eftermiddag i kammeratskabets tegn med mad, musik og hygge med gode kolleger. 
Stafetten har udviklet sig til en populær tradition blandt Hvidovres virksomheder – både hos dem, der stiller med deltagere, og hos dem, der støtter med præmier og udstyr. 
Holmestafetten blev stablet på benene for første gang i 2003 og har siden været en årlig tilbagevendende begivenhed. Løbet arrangeres i et samarbejde mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Atletik & Motion - og flere lokale virksomheder er sponsorer. Hvidovre Atletik & Motion står for den praktiske afvikling.

Fakta

Dato og tid: Tirsdag den 10. maj 2016 kl. 17.00
Sted: TEC Hvidovre, Stamholmen 215, 2650, ved kantinen.
Rute: Ruten er på 3,75 km.
Gruppeinddeling: Løbehold på 3 personer. Det er muligt at tilmelde flere hold. 
Det er også muligt at deltage på gå-holdet, der sendes afsted efter de første løbere. Hvis du ønsker at deltage på gå-holdet skal du tilmelde dig som enkeltperson. Er man ikke nok medarbejdere til at stille et hold, er det også muligt at mikse hold på tværs af virksomheder. 
Præmier: Der er præmier til hold nr. 1, 2 og 3 i hver gruppe og til de tre mest originale gangere, der skiller sig ud på en positiv måde eller udviser ekstra kampgejst.
Pris: 175 kr. per hold for deltagelse og 60 kr. per person, hvis man deltager på gå-holdet. 
Mad: Der er mulighed for at købe en lækker grillmenu: Pølser, bøffer, kylling, salat, kartofler, brød og dressing. Grillmenuen koster 120 kr. og bestilles samt betales ved tilmelding til løbet.
Tilmelding: Tilmeld hold til at løbe og tilmeld enkeltpersoner til at gå

Hvis du har nogle spørgsmål eller hvis din virksomhed ikke allerede har modtaget en invitation, bedes du skrive til Louise Bang-Berthelsen på zlb@hvidovre.dk