Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Hvidovre-virksomheder vil samarbejde med skolerne

Den 21. maj afholdte kommunen igen matchmaking-møde. Her mødtes Hvidovres folkeskoler og lokale virksomheder på kryds og tværs for at undersøge mulighederne for samarbejde - bl.a. om at vække de unges interesse for erhvervsuddannelserne.
17. juni 2015

Vi har brug for at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Og vi er nødt til at vise dem hvilke muligheder for videreuddannelse og karriere en erhvervsuddannelse kan give, sagde flere af virksomhederne, der havde lagt vejen forbi BIOFOS den 21. maj for at deltage i matchmaking med Hvidovres folkeskoler. Og skolernes lærere vil gerne hjælpe. At vise de unge hvad forskellige uddannelser giver af muligheder er et af de temaer, som virksomheder og lærere kan samarbejde om.

Fælles interesser for samarbejde
Virksomhederne, der mødte frem til matchmakingmødet, kom fordi de havde noget på hjerte. De vil gerne tale med elever i Hvidovre om det at starte virksomhed, de vil gerne være tæt på fremtidens medarbejdere og kunder, og de vil gerne formidle viden til eleverne om  om vejen til arbejdslivet. Første skridt i den retning var at deltage til matchmakingmødet.

Ingen facit for samarbejde
Et samarbejde kan være meget forskelligt fra virksomhed til virksomhed og skole til skole. Nogle handler om at forberede de unge til uddannelsesvalg, og vise dem hvordan en typisk arbejdsdag ser ud fx for en faglært elektriker. Andre samarbejder om at klæde de unge på til at skrive ansøgninger og gå til jobsamtaler, og andre igen at styrke elevernes evner til  problemløsning og innovation. Her kan eleverne arbejder med specifikke opgaver inden for en virksomheds fagfelt som fx indretning af venteværelse, beregninger af arealer for solcellepaneler og rørføringer i en ny bygning. Fælles for dem alle er, at det er et resultat af en dialog mellem en virksomhed og en lærer om ønsker og behov.

Er du interesseret i at undersøge om skolesamarbejde er noget for dig og din virksomhed, er du velkommen til at tage kontakt til vores erhvervsteam på erhvervsteamet@hvidovre.dk