Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Vær med til at præge fremtidens medarbejder: Kom til matchmaking!

Hvidovres folkeskoler inviterer sammen med BIOFOS og kommunens erhvervsafdeling lokale virksomheder til matchmakingmøde
5. maj 2015

Her kan I sammen med lærerne undersøge, hvordan vi sammen kan klæde de unge på til arbejdsliv og uddannelsesvalg gennem et samarbejde.


Matchmakingmødet finder sted torsdag den 21. maj 2015 kl. 14.30-16.15 hos
BIOFOS, Kanalholmen 28, 2650 Hvidovre

Samarbejdet har allerede resulteret i en god ide – et eksempel
Flere virksomheder i Hvidovre har gjort sig erfaringer med de folkeskoler, de skabte kontakt til på efterårets matchmakingmøde. En af dem er solcelle-virksomheden Gaia Solar, som håber det giver eleverne en større interesse for solceller.  Udviklingsdirektør Anders Sørensen siger: ”Vi bruger ressourcer på dette samarbejde, fordi vi forhåbentlig kan vække en dybere interesse hos nogle elever i arbejde videre med solceller i deres skolearbejde, og måske ende med at blive fremtidig medarbejder hos Gaia Solar”.

Hvad forventes af jer som virksomheder?
Det er uforpligtende for virksomhederne at deltage i mødet, dvs. at også virksomheder som overvejer samarbejde, måske på længere sigt, kan deltage. Det er virksomheden og den enkelte skole, der sammen beslutter, hvordan et eventuelt samarbejde skal se ud. Skolerne vil hver især på forhånd have gjort sig konkrete tanker om behov og ønsker til samarbejde. I forventes også at bidrage med jeres muligheder og ønsker.

Tilmelding og få mere at vide
Tilmeld dig senest mandag den 18. maj til Trine Fedreheim på tfx@hvidovre.dk eller telefon 36 39 30 37