Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Virksomheder og skoler fandt fælles fodslag til matchmakingmøde

Tirsdag den 7. oktober trykkede ni lokale Hvidovre-virksomheder hånd med skoleledere, viceskoleledere, lærere og UU-vejledere fra otte folkeskoler til matchmakingmøde på Engstrandskolen.
13. oktober 2014

Formålet med arrangementet er at finde ud af, hvordan skolerne og virksomhederne gennem samarbejder kan klæde kommunens unge på til uddannelsesvalg og fremtidens arbejdsmarked.

Og det var der flere bud på. Der blev bl.a. talt om praktik- og lærlingepladser, om konkrete udfordringer fra virksomhedernes hverdag, som elverne kan arbejde med, om hvordan man også kan få forældre i tale om uddannelsesvalg, om rekruttering og om hvordan de unge kan blive parat til at tage et job.

Deltagerne fik tre gange 20 minutter til at tale med hinanden om mulighederne for samarbejde. Tiden gik hurtigt og der blev udvekslet gode idéer og kontaktinformationer.

Er du interesseret i at vide mere kan du kontakte erhvervskonsulent Karen Brehm Sørensen på kas@hvidovre.dk eller 3639 3017.