Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

A great place to work

Borgmester, kommunaldirektør og erhvervskonsulent med adm. direktør og HR direktør i Roche a/s
Danmarks bedste arbejdsplads ligger på Avedøre Holme
27. maj 2013

- Vi har det godt her på Avedøre Holme, siger administrerende direktør Janet Makepeace. – Det er nemt for medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere at komme hertil, her er gratis parkering, og her er tæt til lufthavnen. Vi trives rigtig godt her.

Medicinalvirksomheden Roche a/s har haft til huse på Avedøre Holme siden 1970.  Der  arbejder i dag omkring 110  ansatte – bl.a. farmaceuter og sygeplejersker – med at markedsføre og sælge lægemidler mod kræft og andre alvorlige sygdomme. Og som direktøren er glad for Avedøre Holme, er medarbejderne glade for deres arbejdsplads. 

I november 2012 blev Roche a/s kåret til Danmarks bedste arbejdsplads blandt mellemstore virksomheder i undersøgelsen Great Place to Work. I de seneste fem år har Roche ligget i top 5 blandt Danmarks Bedste Arbejdspladser, og i en pressemeddelelse udsendt i anledning af kåringen sagde HR direktør Linda Vestergaard blandt andet:
- De seneste års fornemme placeringer taler deres eget sprog. Nemlig at Roche a/s er solidt forankret i vores tre værdier: Mod, Passion og Integritet. De er underlaget for en stærk kultur, hvor vi er meget resultatorienterede, men samtidig også rigtig gode til at udvise omsorg og respekt for hinanden, siger Linda Vestergaard, HR direktør i Roche a/s.

Hvidovres borgmester Helle Adelborg er stolt afat have Danmarks bedste arbejdsplads liggende inden for kommunegrænsen. Sammen med konstitueret kommunaldirektør Gert Nelth og erhvervskonsulent Karen Brehm Sørensen besøgte hun virksomheden den 17. maj.
Administrerende direktør Janet Makepeace og  HR-direktør Linda Vestergaard gav gæsterne en introduktion til Roches afdeling i Hvidovre og fortalte bl.a. om virksomhedens personalepleje og miljøfokus af.

Virksomheden deler lokaler med søstervirksomheden Roche Diagnostics A/S, som har 90 ansatte, mens hovedkontoret ligger i Basel.

Roche’s hjemmeside (nyt vindue) 

På billedet ses (fra venstre): Hvidovre Kommunes erhvervskonsulent Karen Brehm Sørensen, borgmester Helle Adelborg, adm. direktør i Roche a/s Janet Makepeace, HR direktør Linda Vestergaard og konstitueret kommunaldirektør Gert Nelth.