Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Detailhandel

Her kan du læse om reglerne for placering af og størrelse på butikker i Hvidovre

Læs om Centerstrukturen

Områder til centerformål

Planlægning og regulering af butikker i Hvidovre Kommune sker efter centerstrukturen, der består af en bymidte, bydelscentre og lokalcentre.

I centerområderne er der ud over detailhandel også lokaliseret andre centerfunktioner, eksempelvis offentlig og privat service, administration, kulturelle, sociale og sundhedsmæssige institutioner, boliger m.v. Det er med andre ord en bred palet af anvendelser, der kan etableres inden for centerområderne.

Uden for centerområderne er der kun mulighed for at etablere mindre, lokalt funderede butikker. Dog kan der i visse erhvervsområder ved Gl. Køge Landevej indpasses butikker med særlig pladskrævende varer.

Hovedcenter

Hvidovre har et hovedcenter - Friheden. I hovedcentret må butikkerne have et areal op til 3.500 m² for dagligvarebutikker og 2.000 m² for udvalgsvarebutikker. I hovedcentret må det samlede, maksimale areal til butiksformål ikke overstige 19.430 m2.

Bydelscentre

I Hvidovre findes syv bydelscentre:

  • Hvidovre Stationscenter med et samlet butiksareal op til 18.020 m2
  • Rebæk Søpark Centret med et samlet butiksareal op til 7.270 m2
  • Hvidovrevej / Baunebakkevej med et samlet butiksareal op til 10.060 m2
  • Risbjerggård / Glimvej med et samlet butiksareal op til 5.000 m2
  • Gl. Køge Landevej / Åmarken med et samlet butiksareal op til 5.000 m2
  • Avedøre Stationsby med et samlet butiksareal op til 7.800 m2
  • Copenhagen Business Park med et samlet butiksareal op til 3.000 m2.

I bydelscentre må butikkerne have et areal op til 3.500 m² for dagligvarebutikker og 2.000 m² for udvalgsvarebutikker.

Lokalcentre

I Hvidovre findes fire lokalcentre:

  • Kettevej
  • Hvidovre Torv / Landlystvej
  • Bredalsparken
  • Brostykkevej / Hvidovrevej

I lokalcentre må butikkerne have et areal op til 1.000 m² for dagligvarebutikker og 500 m² for udvalgsvarebutikker. I lokalcentre må det samlede, maksimale areal til butiksformål ikke overstige 3.000 m².

Enkeltstående butikker

Uden for centerområderne må butikker til lokalområdets daglige forsyning højst have et butiksareal på 500 m² for dagligvarebutikker og 200 m² for udvalgsvarebutikker. Endvidere må der etableres butikker til salg af egne produkter, når den enkelte butik ikke overstiger 200 m².