Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Miljøgener fra støj, røg og lugt

Her finder du information om, hvad du kan gøre, hvis du er generet af røg, støj eller lugt fra virksomheder eller private.

Før du klager

Inden du klager til kommunen, er det en god idé at tage kontakt til den person eller virksomhed, du mener, har forårsaget problemet. I mange tilfælde er naboen eller virksomheden ikke klar over, at der er et problem.

Du kan klage over:

  • Støj-, røg- og lugtgener fra virksomheder
  • Støj og støv fra byggepladser
  • Gener fra dyrehold f.eks. hønse- og fuglehold
  • Uhygiejnisk opbevaring og afbrænding af affald
  • Røg fra brændeovne

Hvis I ikke selv finder en løsning på problemet, kan du udfylde et klageskema som indsendes til os. Klageskemaet finder du her.

Du skal være opmærksom på, at en klage er omfattet af reglerne om aktindsigt. Det betyder, at andre kan se hvem der klager, og hvad der klages over. Det gælder både for mundtlige og skriftlige klager.

Behandling

Når vi har modtaget din klage vil vi kontakte dig hurtigst muligt for at aftale sagens videre forløb.