Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Nyheder og driftsstatus

Følg med i nyhederne og driftssituationen på affaldsområdet

DRIFTSSTATUS

Alle affaldsordninger kører planmæssigt.

Opdateret 25. august 2017

NYHEDER

Sæson for sommerrenovation 2017 slutter

Kolonihaver og lignende, der er tilmeldt sommerrenovation, skal være opmærksomme på, at sommersæsonen slutter d. 30. september.

Dagrenovation

Dagrenovation med sommertilmelding bliver tømt en sidste gang i løbet af de første 5 hverdage af oktober, dvs. fra 2. til og med 6. oktober. Dagrenoationen vil blive tømt på den ugedag, hvor dagrenovationen normalt bliver tømt. Der vil ikke blive sat ny sæk i stativet før til foråret, i ugen inden sommersæsonen starter d. 1. april 2018.

Genbrugsbeholdere

Genbrugsbeholdere med sommertilmelding bliver tømt en sidste gang i uge 40, dvs. fra 2. til og med 6. oktober. Genbrugsbeholderne vil blive tømt på de ugedage, hvor de normalt bliver tømt. Sommersæsonen starter igen d. 1. april 2018.

Opdateret 11. september 2017

Flishugning

Du kan få flishugget stammer og større grene i uge 39.

Flishugningen foretages på vejen, ud for den enkelte ejendom. Stammer/grene skal ligge klar uden for skel. Vi flishugger stammer og grene, der er 1-3 m lange og har en diameter på 3-15 cm, og er uden større sidegrene og uden rødder. Der kan IKKE flishugges nåletræer, buske og mindre grene, rådne og smuldrende grene og sammenfiltrede grene.

Tilmelding til flishugning skal ske senest mandag d. 18. september 2017. For at udnytte ressourcerne bedst muligt, bliver ruterne løbende fyldt op, som bestillingerne kommer ind, så du kan kun vælge den/de datoer, der er tilgængelige på bestillingssiden i selvbetjeningsløsningen, når du foretager din bestilling.

Opdateret 8. september 2017

Ny ordning for pap

Hvidovre Kommune indfører fra årsskiftet en ny affaldsordning, hvor villaer og rækkehuse tilbydes en gratis beholder til pap. Hvis din ejendom er omfattet af den nye ordning, vil du i slutningen af juni 2017 modtage et informationsbrev.

Hvis du tilmelder dig inden den 1. august 2017, er du sikker på at få leveret beholderen i slutningen af 2017. Så er du klar, når ordningen begynder i starten af 2018.

Opdateret 27. juni 2017

Affaldskalenderen er blevet digital

Kalenderen med informationer om tømmedage mv. er blevet digital. Det betyder, at du ikke vil modtage en kalender for 2017 i din postkasse.

Du kan se og eventuelt printe kalenderen for 2017:

Du kan også tilmelde dig besked-service. Så får du en mail eller sms, inden der afhentes affald.

Opdateret 22. juni 2017

Døgnåbent på Hvidovre Genbrugsplads

Som borger i Hvidovre kan du nu komme på Hvidovre Genbrugsplads, Avedøreholmen 97, udenfor normal åbningstid. 

Det er gratis - det eneste du skal gøre, er at tilmelde dig.

Opdateret 26. maj 2016

Køb af affaldsbeholdere

Har du brug for at købe ny beholder til dagrenovation eller haveaffald, kan du læse mere på disse sider:

Opdateret 16. november 2016

Film om adgangsvejen til dine affaldsbeholdere

Hvidovre Kommune har lavet en film om, hvad du skal huske, for at du får tømt dine affaldsbeholdere.

Opdateret 8. december 2015