Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Storskrald fra etageejendomme

I storskraldsordningen kan din etageejendom få afhentet kasserede brugsgenstande
Storskrald er kasserede brugsgenstande som fx møbler og elektronik. En stor del af affaldet kan genanvendes, og det er derfor vigtigt, du sorterer det rigtigt.

Læs om storskraldsordningen for etageejendomme

Hvornår bliver storskraldet hentet?

Etageejendomme kan få afhentet storskrald efter forudgående bestilling hos Affald og Genbrug. Det er ejendommens ejendomsfunktionær eller affaldsansvarlige, der skal bestille afhentningen. 

Der kan for enkelte fraktioner indgås aftale om fast afhentning.

Sådan får etageejendomme afhentet storskrald

Afhentning af storskrald fra etageejendomme kan foregå på følgende måder:

  • Afhentning af storskrald, som er sat frem til afhentning. Her skal du huske at:
    • Løst affald skal være bundtet eller emballeret.
    • Bruge gennemsigtig emballage - fx sække i klar plast.
    • Bundter eller sække højst må veje 11 kg hver.
    • Genstande højst må være 2 meter lange (fx skal lange sofaer være skilt ad eller savet over, så de er max 2 m lange).
    • Gulvtæpper skal være skåret i mindre stykker, så de ikke skaber driftstop i forbrændingsanlægget.
    • Affaldet skal være tilgængeligt for skraldebilen. Undgå fx at sætte affaldet ud for parkerede biler.
    • Affaldet skal være til mindst mulig gene for færdslen på fortov og vej.
    • Affaldet indsamles af flere forskellige biler. Selv om der i løbet af afhentningsdagen stadig står affald på vejen, kan du ikke stille mere ud til afhentning, da bilen, der afhenter den pågældende fraktion, allerede kan have været forbi.
  • Tømning af permanent opstillet materiel, fx:
    • Minicontainere på fx 660 l til bl.a. metal og forbrændingsegnet affald (skal tilmeldes tømning hos Affald og Genbrug)
    • Ophalercontainer på 12-24 m3 til flere fraktioner (anskaffes for egen regning og skal tilmeldes tømning hos Affald og Genbrug)
    • Vipcontainere på 2-16 m3 til forbrændingsegnet affald (kan vederlagsfrit stilles til rådighed efter aftale med Affald og Genbrug)
    • Trådbure til elektronikaffald (kan vederlagsfrit stilles til rådighed efter aftale med Affald og Genbrug)
  • Tømning af midlertidigt opstillet materiel, fx:
    • Mini-, vip- og ophalercontainer i forskellige størrelser, som ejendommen vederlagsfrit kan få stillet til rådighed over to dage eller over en weekend.

Affald og Genbrug kan være behjælpelig med vejledning i forbindelse med indretning af affaldsgårde.

Spørg din ejendomsfunktionær, hvis du er i tvivl om, hvordan din ejendom har organiseret afhentning af storskrald.

Sådan sorterer etageejendomme affaldet i storskraldsordningen

Storskrald skal sorteres i følgende typer:

  • Elektronik I: Store apparater, fx køleskabe, vaskemaskiner, komfurer, mikroovne.
  • Elektronik II: Små apparater, fx støvsugere, elværktøj, køkkenmaskiner, ure, musik-/dvd-anlæg, el-/batterilegetøj, telefoner, hårtørrere, børnesko med lys.
  • Elektronik III: Skærme, fx fjernsyn, fladskærme, computerskærme, bærbare computere.
  • Hård PVC: Fx tagrender*, trapeztagplader* (sammenrullede og bundtede), ventilationsrør*, kabelbakker, kloakrør*, faskiner*, PVC-vinduesrammer*.
  • Metal: Fx cykler, barnevognsstel, gryder, rengjorte konserves/øldåser, metalrør*, radiatorer*.
  • Bildæk: Dæk med eller uden fælge; fx bildæk, cykeldæk, barnevognsdæk.
  • Fjedermøbler: Fx boksmadrasser, springmadrasser, sofaer/lænestole med fjedre.
  • Brændbart: Fx træmøbler, gulvtæpper (skal være skåret i mindre dele), tekstiler, plast-containere, regnvandstønder, flamingo/skumplast, ting af plast (ikke PVC), tagpap*.
  • Porcelæn og keramik: Fx toiletter*, håndvaske*, porcelæn, keramik.
  • Trykimprægneret træ*
  • Gipsplader* Brudte plader skal være emballeret i klar plast.
  • Mineraluld*: Isoleringsmateriale af stenuld*/glasuld*; skal være emballeret i klar plast.
  • Kreosotbehandlet træ*: Fx jernbanesveller*.
  • Blød PVC: Fx voksdug, haveslanger, badedyr, badebassiner, vinylgulve*, PVC-gummistøvler, PVC-regntøj. 
  • Trærødder og stammer: Rødder og stubbe uden jord (diameter 10 cm til 2 meter) og træstammer (diameter mindst 10 cm og længde højst 2 meter)

Affald markeret med * er bygningsaffald og medtages kun i begrænset mængde.



Vær i øvrigt opmærksom på:

  • Motorer, plæneklipper og lignende skal være tømt for brændstof og olie.
  • Havegrill skal være tømt for kul og aske.
  • Skruer og søm, der stikker ud af møbler og trykimprægneret træ, skal være trukket ud eller skruet/banket helt ind, så skraldemanden ikke river sig på dem.

Affald der ikke medtages i storskraldsordningen

I storskraldsordningen tager vi ikke følgende affald med:

  • Farligt affald, maling og batterier
  • Asbest og eternit
  • Lysstofrør og elsparepærer
  • Papir og glas
  • Muraffald, beton, fliser, kakler, ler, sten, naturstensmaterialer, jord.
  • Vinduesglas og øvrigt planglas (hverken i skår eller hele glas i rammer som fx døre med glas)
  • Letfordærveligt affald
  • Affald over 2 meter
  • Løst affald der ikke er emballeret i gennemsigtige sække
  • Sække og bundter der vejere mere end 11 kg

Husk!

Som borger i Hvidovre Kommune kan du gratis benytte hjemmesiden www.storskrald.dk, hvis du skal af med effekter, der kan genbruges.