Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Kronisk sygdom

kronisk sygdom
Hvidovre Kommunes tilbud til borgere med kronisk sygdom er udviklet i samarbejde med de praktiserende læger, patientforeninger og bygger på den nyeste viden

I alle familier kan der opstå tvivl, hvis et familiemedlem skranter, ofte er syg eller ændrer sig markant. Kontakt egen læge, hvis:

  • Du har mistanke om, at du eller et familiemedlem er ved at udvikle kronisk sygdom.
  • Der sker forværring af kronisk sygdom.

Som supplement til lægernes og hospitalernes behandling yder Hvidovre Kommune hjælp til at:

  • Komme videre i en svær livssituation.
  • Mestre kronisk sygdom.
  • Leve en aktiv hverdag i samspil med kronisk sygdom.

Dit nære sundhedsvæsen

Demens

Hvidovre Kommune har ansat en demenskoordinator, som rådgiver demente og pårørende.

Læs om Hvidovre Kommunes tilbud til demente

Diabetes

Har du type 2 diabetes kan din læge henvise dig til Sundhedscentret. I den åbne rådgivning, på diabetesskolen og hos diætisterne får du viden om diabetes og bliver i stand til at leve en aktiv hverdag i samspil med din sygdom.

KOL

Har du KOL? KOL kendes også som "Rygerlunger" og "Kronisk Obstruktiv Lungesygdom". Fra 2013 kan din læge henvise dig til patientskolen. Her får du tilbud om gratis træning og viden om KOL, og bliver i stand til at leve mere aktivt og i samspil med din sygdom.

Overvægt

Overvægt øger risikoen for kroniske sygdomme som diabetes, slidgigt og hjerte-kar sygdomme, og dermed et liv med medicin, smerter og begrænsninger. Du kan få hjælp til en sundere livsstil og mere livsglæde i SundhedsCentret.

Rygestop

Er du ryger og har en kronisk sygdom? Så vil du hurtigt opleve en forbedring af din sygdom, hvis du holder op med at ryge. Kontakt SundhedsCentret på tlf. 3639 3737 og hør nærmere om, hvilke tilbud der er til dig, der gerne vil holde op med at ryge.

Mød ligesindede med kronisk sygdom

En række patientforeninger og netværk holder deres møder og arrangementer i SundhedsCentret. Her kan du møde andre i samme situation som dig.

Læs om patientforeninger, råd og netværk