Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Alkoholafhængighed

Har du eller en af dine nærmeste brug for hjælp i forhold til overforbrug eller misbrug af alkohol, kan du henvende dig til kommunens rusmiddelkonsulent i Center for Handicap og Psykiatri. Ambulant alkoholbehandling kan gennemføres anonymt og er gratis. Alkoholbehandlingen skal iværksættes seneste 14 dage efter at du har henvendt dig med ønske om at komme i behandling

om behandling af alkoholafhængighed

Ambulant behandling

Hvidovre Kommune har indgået aftale om ambulant alkoholbehandling med Fonden Novavi. Hvis du eller en pårørende drikker for meget, kan du henvende dig direkte til Fonden Novavi.

Fonden Novavi tilbyder Hvidovre Kommunes borgere ambulant alkoholbehandling på de ambulatorier, der er nævnt nedenfor. Det kræver ikke kommunal visitation og godkendelse at starte på og gennemføre ambulant behandling. Behandlingen kan gennemføres anonymt og er gratis.

Fonden Novavi ligger følgende steder i dit nærområde:


Novavi Hvidovre
Strandmarksvej 20
Frihedens Butikscenter

2650 Hvidovre
Tlf. 39 45 54 11
hvidovre@novavi.dk

Åbningstider
Mandag og torsdag 9.30 - 12.00 og 15.00 - 19.00
Tirsdag, onsdag og fredag 9.30 - 12.00

Telefontider
Mandag og torsdag: 9.00 - 12.00 og 13.30 - 19.00
Tirsdag: 9.00 - 12.00 og 13.30 - 15.00
Onsdag og fredag: 9:00 - 12.00


Novavi Glostrup
Hovedvejen 140-146, 1.B
2600 Glostrup
Tlf.  39 45 55 00
glostrup@novavi.dk

Åbningstider: Mandag og torsdag 9.30 - 12.00 og 15.00 - 19.00
Tirsdag, onsdag og fredag 9.30 - 12.00

Telefontider
Mandag og torsdag: 9.00 - 12.00 og 13.30 - 19.00
Tirsdag: 9.00 - 12.00 og 13.30 - 15.00
Onsdag og fredag: 9:00 - 12.00

For mere information se Novavis hjemmeside

Hvidovre Kommune samarbejder også med nedenstående samarbejdspartnere, der tilbyder ambulant alkoholbehandling:

Dag- og døgnbehandling af alkoholmisbrug

Er du afhængig af alkohol, og har du behov for et mere intensivt og struktureret tilbud, der ikke kan klares med ambulant behandling, kan du søge dag- og døgnbehandling. Det er Visitationsudvalget i Center for Handicap og Psykiatri, der visiterer og godkender til dag- og døgnbehandling.

Nedenfor er links til et udpluk af dag- og døgnbehandlingssteder, Hvidovre Kommune samarbejder med:

Støtte til pårørende

  • Hos Fonden Novavi kan pårørende til alkoholafhængige få op til tre rådgivende samtaler.
  • Tuba tilbyder terapi og undervisning til unge mellem 14-35 år, som kommer fra en familie, hvor der er problemer med alkohol.  
  • Al-anon grupper er for familie og venner til mennesker, der er afhængige af alkohol. 
  • ACA - Voksne Børn af Alkoholafhængige og andre dysfunktionelle familier er et fællesskab af kvinder og mænd, der deler erfaring.
  • Alfa København  Adresse: Struenseegade 9b, 3. sal 2200 København N T. 35 35 35 81 e-mail kb@alfakbh.dk   
  • Alkolinjen anonym og gratis rådgivning.

 

Det Udgående Team

Telefonisk rådgivning og aftaler om personlige samtaler eller hjemmebesøg
Kontakt: Connie Mørck, Det Udgående Team- Lænken Hovedvejen 140-146, 1.sal, 2600 Glostrup
Tlf: 20 73 15 97
Frivillig-tlf.: 21 63 38 75 (Mandag - fredag kl. 9-15)
E-mail: cmk@laenke-ambulatorierne.dk
www.laenken.dk

 

Selvhjælpsgrupper

Anonyme Alkoholikere (AA) 
Vagttelefonen giver oplysninger om, hvor du finder AA- grupperne. Tlf. 70 10 12 24 dagligt kl. 8-24. Flere oplysninger på 

Telefonlinjer

Alkolinjen 80 20 05 00

Den Blå Linje tlf. 70 10 01 30
Alle dage kl.18-23

Giftlinjen på Bispebjerg hospital tlf. 82 12 12 12
Døgnåbent

DCAA Dansk center for alkoholisme og andre afhængighedssygdomme tlf. 33 23 33 03
Mandag-torsdag kl. 10-16 og fredag kl.9-15

Akut henvendelse

Hvidovre Hospital, Psykiatrisk Skadestue 
Brøndbyøstervej 160 , 2605 Brøndby tlf.: 36 32 38 38

Hvidovre Hospitals skadestue
Kettegårds Allé 30, 2650 Hvidovre tlf. 36 32 25 53

Hvidovre Kommunes rusmiddelkonsulenter

Hos rusmiddelkonsulenterne har du mulighed for at få råd og vejledning. Råd og vejledning kan gives anonymt. Det er rusmiddelkonsulenterne, der kan indstille dig til dag- og døgnbehandling. Du kan kontakte rusmiddelkonsulenterne på tlf. 36 39 38 52 og tlf. 36 39 38 46 eller e-mail: hap@hvidovre.dk Adressen er Medborgerhuset, 1.sal Hvidovrevej 280, 2650 Hvidovre

Information til alment praktiserende læger

Information om Hvidovre Kommunes samlede tilbud på Rusmiddelområdet (pdf).

Åben anonym rådgivning hos rusmiddelkonsulenterne

Hos rusmiddelkonsulenterne kan du tale anonymt om forbrug/overforbrug af rusmidler. Konsulenterne tilbyder åben anonym råd og vejledning hver onsdag i tidsrummet kl.12.30-14.30 i Medborgerhuset, Hvidovrevej 280 1.sal.

Åben anonym rådgivning i Sundhedscentret

I SundhedsCentret kan du tale anonymt om alkoholproblemer i vores to rådgivninger:

1. Voksen med bekymringer for din egen livsstil og store alkoholforbrug
2. Forælder til børn og unge med misbrug og andre bekymringer

Du er velkommen til at tage en ledsager med.

1) Voksen - kan dit liv holde til din livsstil?

Vejledningen tager udgangspunkt i dine vaner, så du kan tage ansvar for din sundhed. Vi tilbyder
• Sundhedstjek
• Livsstilssamtalen med fokus på alkohol – men også kost, rygning og motion
• Samtaler om et liv med sygdom - både for borgeren eller den pårørende. Hvad betyder alkohol, når du er syg?
• Sundhedscentret er et supplement til egen læge og Lænken - ikke et alternativ

Vi arbejder ud fra den motiverende samtale, vi coacher dig og vi foretager en anonym registrering af dit besøg (statistik).

Aftal en tid der passer dig med en af de forebyggende sygeplejersker på 3639 3737.

2) Forælder - sygdom, pjæk, konflikt, misbrug, i tvivl….?

Har du mistanke om misbrug hos et barn eller en ung? Er du bekymret for dit barns udvikling, søvn- og spiseproblemer, skolefravær, vold, selvskadende adfærd, udfordringer med at være teenageforældre, sygdom i familien m.m. Rådgivningen er anonym og bliver ikke registreret.

 
Mød op i Sundhedscentret torsdage kl. 16 – 18. Rådgiverne er sundhedsplejersker, psykologer og familierådgivere.

Sundhedscentret Hvidovrevej 278E
Telefon: 36 39 37 37

Åbningstider:
Mandag-onsdag: 8.00-14.30
Torsdag: 13.00-17.30
Fredag: 8.00-13.30
sundhedscentret@hvidovre.dk

Lovgivning

Hvis du henvender dig med et ønske om alkoholbehandling, skal behandlingen være sat i gang senest 14 dage efter din henvendelse. Det fremgår af Sundhedslovens § 141. Det kræver ikke kommunal visitation at starte på og gennemføre en ambulant behandling .

For at få dag- og døgnbehandling, skal du visiteres til det af Visitationsudvalget i Center for Handicap og Psykiatri. Du har ikke mulighed for at klage over kommunens afgørelse efter sundhedslovens §141.