Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Sygepleje i hjemmet

Piller
Du kan få sygepleje i hjemmet eller på sygeplejeklinikken, hvis du har behov for det

Find det hurtigt

Læs om sygepleje

Hvordan får jeg sygepleje?

Hvis du eller en pårørende har behov for sygepleje, skal du have en henvisning fra en læge eller et hospital. Du vil herefter blive kontaktet af en sygeplejerske i forhold til besøg i hjemmet, hvor dit behov for sygepleje vurderes, og der aftales dage for besøgene.

Hvordan får jeg bevilget bleer, kateter eller stomi?

Hvis du får behov for kontinenshjælpemidler som bleer, kateter eller stomiartikler, så skal du have en ordination fra egen læge. Herefter kan du kontakte sygeplejersken der er ansvarlig for bevillinger på tlf. nr. 2650 2880 i telefontiden tirsdag og torsdag fra kl. 13.00-14.00.

Til hvad kan jeg få sygepleje?

Du kan få forskellige former for sygepleje, fx forebyggelse, sundhedsfremme, tryghedsbesøg, vejledning, sårpleje, medicinadministration, injektionsgivning og pleje af døende i eget hjem.

Hvor og hvornår kan jeg få sygepleje?

Du kan få sygepleje døgnet rundt i alle ugens dage afhængig af dit behov. Hvis du selv kan transportere dig rundt vil du blive henvist til sygeplejeydelser i sygeplejeklinikken som har lokale i Hvidovre Kommunes sundhedscenter. Sygeplejeklinikkens åbningstider er alle hverdage fra kl. 8:00-14:00

Hvordan kommer jeg i kontakt med sygeplejen i weekenden?

Når det er weekend og helligdage, kan du ringe til sygeplejen på telefon 2650 2550.

Hvis du har akut brug for hjælp, skal du ringe 1813.