Kriterier for at søge § 18-midler
Generelt
- For at komme i betragtning til et tilskud, skal du udfylde det officielle ansøgningsskema elektronisk. Du finder ansøgningsskemaet i venstremenuen, som er tilgængeligt ca. en måned inden ansøgningsfristen
- Ansøgeren er en frivillig social organisation eller forening, som har et socialt formål med sin frivillige indsats
- Målgruppen er børn, unge og voksne som bor i Hvidovre Kommune
- En landsdækkende forening kan søge om tilskud, når der er en lokalafdeling i Hvidovre Kommune, og når målgruppen og/eller de frivillige bor i Hvidovre Kommune
- Der tilgodeses både nye og tidligere ansøgere, beløb af forskellig størrelse samt en bred variation inden for målgruppen
- Hvis børn er en del af målgruppen, skal der være indhentet børneattester på alle de voksne, der har fast tilknytning til organisationen, foreningen, projektet eller aktiviteten. Ansøgeren bekræfter på tro og love i ansøgningsskemaet, at der er indhentet børneattester. Attesterne skal fremvises ved eventuel revision
- Foreningen skal have et cvr. nr.
§ 18-midler gives fx til
- Arrangementer med socialt samvær
- Arrangementer med et oplysende formål
- Rådgivning, vejledning og samtalegrupper
- Instruktører, foredragsholdere og musikere
- Forplejning i de tilfælde, hvor forplejning er et centralt element i aktiviteten
- Transport i de tilfælde, hvor transport er et centralt element i aktiviteten
- Udgifter til annoncering, pjecer, telefon, kontorartikler, porto, inventar og IT som bruges i forbindelse med arrangementet
Særligt for tidligere ansøgere
- Regnskab skal være afleveret rettidigt for de ansøgere, der tidligere har modtaget støtte
- Ubrugte midler skal være returneret rettidigt for de foreninger, der tidligere har modtaget støtte
Du kan læse mere om regnskabsregler her (nyt vindue).
Vil du vide mere?
For yderlige spørgsmål om § 18 kan du kontakte Mette Rosengaard på tlf. 36393821 eller Anne Røntved Jeppesen på tlf. 36393869, eller via e-mail sae@hvidovre.dk