Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Rebæk Søpark

Rebæk Søpark er det perfekte sted til en picnic

Om Rebæk Søpark

Søen opstod, da man i 1870 anlagde to jernbanespor ved Rødovre Station. Der skulle graves jord op til en dæmning i den gamle mose, og så var søen skabt. Det siges, at der står et tipvognstog på søens bund, men det er aldrig blevet bekræftet. Området blev fredet i 1948.

Ved søen gror en række sjældne træer bl.a. rødbøg. I søen er en fugleø, hvor forskellige fugle kan leve og yngle i fred.

I parken er der opstillet fire skulpturer af kunstneren Kaj Nielsen. De er udhugget af marksten i 1967 og forestiller en søko, en isbjørn, en stor ugle og en rødfugl.

Tog: S-tog til Rødovre Station. Gå ad til Immerkær til søparken.
Bus: 161 mellem Lyngby Station og Avedøre Holme. Stop: Avedøre Havnevej/Park Allé.
Bil: P-pladser ved Rødovre Stationscenter.

Der er borde og bænke, men ingen toiletter.

Turen på grusstien rundt om Rebæk Sø er på ca. 800 meter. Den er egnet til kørestol og barnevogn. Der er god plads på plænerne til at slå sig ned med picnickurven. Grillpladsen på vestsiden af søen er meget populær. Og så er Rebæk Sø et yndet sted at fodre ænder.

Søparken bliver hvert år brugt til Hvidovre Kommunes sankthansfest.
 
Man kan ikke løbe på skøjter på Rebæk Sø om vinteren, da en lille å har sit udløb i søen, og understrømmen gør isen usikker.

Læs mere om Rebæk Søpark på Forstadsmuseets hjemmeside (nyt vindue).

Relateret indhold