Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Naturfredning

Naturfredning
Fredning af et naturområde er en effektiv måde at beskytte dyr, planter og landskab på. Naturfredning er også med til at sikre borgerne adgang til det fredede område. Naturfredning skal bevare og beskytte naturområder

Hvidovres byområder er omkranset af et hesteskoformet bælte bestående af en række større, grønne områder. Vestvolden og Den Grønne Kile udgør den nordvestlige del af "den grønne hestesko", mens resten udgøres af Granaten, Mågeparken, Strandengen, Strandsumpen, Lodsparken og Kystagerparken.

Store dele af disse områder er fredede gennem forskellige fredningskendelser.

Områderne udgør en værdifuld kontrast til byområdet på grund af deres åbne karakter, og de skal derfor generelt friholdes for bebyggelse og anlæg, så den klare grænse mellem by og land fastholdes.

Du kan læse fredningskendelserne ved at klikke på områderne herunder:

 

 

En fredning skal ofte bevare området som det er, herunder forbyde tilplantning, bebyggelse m.v. Fredningen kan også forbyde jagt eller færdsel - eller omvendt give publikum ret til at færdes i området. En fredning kan ligeledes fastsætte bestemmelser om pleje af området eller at en bestemt naturtilstand eller udsigt skal genskabes.

Der kan være særbestemmelser om enkelte ejendomme indenfor fredningen. En fredning kan enten begrænse eller udvide retten til at færdes i et område. Fredning kan ske af to grunde: Landskabspleje eller naturgenopretning. Ved landskabspleje bevares landskabet i sin nuværende form, mens landskabet ved naturgenopretning ændres tilbage til sin oprindelige form.

Hvis du er ejer, bruger eller har andre rettigheder til et område, der bliver fredet, kan du få erstatning for det tab, som fredningen har påført. Hvis en privat ejer af et fredet område ikke selv vil gennemføre bestemmelserne i forbindelse med en fredning, kan myndighederne overtage retten til landskabspleje eller naturgenopretning.

Fredningsnævnene behandler naturfredningssager og ansøgninger om dispensation fra eksisterende fredninger. Der er i alt 13 fredningsnævn: to i henholdsvis Region Nordjylland og Region Midtjylland samt tre i Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Nævnene består af en formand og to medlemmer. Formanden skal være dommer og udpeges sammen med det ene medlem af miljøministeren. Det sidste medlem udpeges af den kommune, hvor fredningsarealet ligger.

Miljøministeren, kommunerne og Danmarks Naturfredningsforening kan fremsætte forslag til naturfredning. Forslaget skal sendes til fredningsnævnet, der vurderer og tager stilling til sagen. Hvis fredningen bliver gennemført, skal nævnets afgørelse forklare fredningens formål og de fastsatte fredningsbestemmelser - herunder hvad arealet må bruges til.

Fredningsnævnet skal desuden fastsætte den erstatning, som ejere, brugere og andre kan få for det tab, fredningen påfører dem. Hvis et forslag om fredning ikke bliver gennemført, kan fredningsnævnet tilkende ejerne af et område erstatning for ikke at have kunnet bruge deres ejendom, mens sagen blev behandlet.

En taksationskommission er en ankeinstans, der træffer den endelige afgørelse om erstatning i fredningssager, hvor Natur- og Miljøklagenævnet ikke kan blive enig med ejeren om erstatningens størrelse. Kommissionen består af en formand, der skal være landsdommer, og to medlemmer. Alle medlemmerne bliver udpeget af ministeren. Naturstyrelsen er sekretariat for kommissionen.

Den afgørelse, som du har modtaget fra myndigheden/førsteinstansen, indeholder en klagevejledning med oplysninger om klagefrist og klageberettigelse.

Hvis du ønsker at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet over afgørelsen, skal du klage via Klageportalen, inden klagefristen udløber. Brug selvbetjeningen Klag til Miljø- og Fødevareklagenævnet (det tidligere Natur- og Miljøklagenævn).