Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Natura 2000

Natura-2000
Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.
I Kalveboderne støder Hvidovre op til Natura 2000-område 143 for Vestamager og havet syd for.

Udpegningen af området har sin baggrund i en status som internationalt naturbeskyttelsesområde - EF-fuglebeskyttelsesområde 111 – siden 1983 med en revideret afgrænsning i 1994. Området blev desuden udpeget som EF-habitatområde nr. 127. Senere er betegnelsen for den type områder ændret til Natura 2000-områder.

Beskyttelsen af området har nærmest karakter af en fredning, og der skal specielt passes på de arter af flora og fauna, som området er udpeget for at beskytte og udvikle.

Kommunen skal administrere bestemmelserne på grundlag af en Natura 2000-plan, som er endeligt godkendt af miljøministeren i december 2011. Læs Natura 2000-plan for område 143

Natura 2000-området administreres efter bestemmelserne om Natura 2000 i Naturbeskyttelsesloven og Miljømålsloven.

LÆS MERE OM NATURA 2000 HER:

Natura 2000 - beskytter natur i hele Europa

EU arbejder med at stoppe forringelser af den biologiske mangfoldighed. Ét af de vigtigste midler til at opfylde denne målsætning er de såkaldte Natura 2000-direktiver. Habitat- og fuglebeskyttelsesområderne under Natura 2000 danner tilsammen et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU.

Så mange internationale naturbeskyttelsesområder findes i Danmark:

  • 254 habitatområder
  • 113 fuglebeskyttelsesområder
  • 27 Ramsarområder