Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Kystagerparken og Bjerget

Kystagerparken og Bjerget er gode udflugtsmål på alle årstider


Om Kystagerparken og Bjerget

I Kystagerparken ligger Bjerget, som er kunstigt skabt af overskudsjord fra udgravninger i 1970'erne på Carlsberg i Valby og fra Ishøj og Hundiges indkøbscentre. På Bjergets top står "Solen", som er starten på Planetstien.

Kystagerparken er et fredet område. Græsset bliver ikke slået, og de mange vilde planter, frø og blomster danner grundlag for et rigt dyreliv med insekter, spidsmus, sanglærker, ræve og tårnfalke. Informationstavler om dyr og planter finder du langs med stierne.

Der er borde og bænke i området, men ingen toiletter.

Ruter og aktiviteter

Fra "Solen" på Bjergets top strækker Planetstien sig 5,9 km. frem til solsystemets yderste planet, Pluto. Hver planet er placeret i korrekt afstand til hinanden ud fra måleforholdet 1 til 1 milliard. Du kan læse mere om planeterne på informationstavlerne.

Bjerget er godt at kælke på og fint til drageflyvning om efteråret.

Der er en balancebane ved foden af Bjerget for halvstore børn.

1. påskedag arrangerer Hvidovre Kulturråd æggetrilning for børn.

Relateret indhold