Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom
Plejeorlov til nærstående, til en med handicap eller alvorlig sygdom
Hvis du har en nærtstående, som har et stort pleje- og pasningsbehov, svarende til et fuldtidsarbejde eller ophold på en institution, kan du passe og pleje din nære i op til 6 måneder. Du skal, forud for ansættelsen, have tilknytning til arbejdsmarkedet, og ønske at passe din nære, samt have kompetencerne til at varetage plejen. Din nære skal have en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig lidelse og være hjemmeboende. Du skal varetage alle praktiske og plejemæssige opgaver i hjemmet.
Løn under orlov
Under orloven bliver du ansat af den kommune, som den nærtstående bor i. Du kan ikke få et beløb, der er større end det, du får udbetalt fra arbejdsgiver. Du bevarer desuden din ret til arbejdsløshedsdagpenge, feriepenge og lign.
PASNING AF nærtående døende
Plejevederlag til nærstående døende
Plejevederlag tildeles borgere, der ønsker at varetage omsorg for en nærtstående terminalt sygborger. Formålet med ordningen er, at du som terminalt syg borger har et alternativ til hospiceophold eller andet døgnophold, og dermed har mulighed for at modtage omsorg og/eller pleje af dine nærtstående i dine hjemlige omgivelser.
Den døende skal have en terminalerklæring, som er udarbejde af behandlende læge.
Hvem kan modtage plejevederlag?
Plejevederlaget kan modtages af din ægtefælle, samlever, børn, forældre eller andre med så tæt tilknytning, at det er nærtliggende, at omsorgen varetages af den pågældende. Den pårørende skal være over 18 år, men ikke pensionist. I skal alle være indforståede med etableringen af plejeforholdet.