Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Kriminalitet

Kommer en ung i problemer med loven, vil det berøre hele familien

 

Det sker, at børn og unge kommer i konflikt med loven. Den vigtigste forebyggelse er selvfølgelig den opdragelse, der foregår i hjemmet. Men hvis det virker for svært, er der hjælp at hente. 

I Hvidovre Kommune er der et tæt kriminalpræventivt samarbejde i SSP.

Hver uge gennemgår vi lister over børn og unge, der af en eller anden grund er kommet i kontakt med politiet. Det foregår på et møde mellem SSP-konsulenten og politiet. På dette møde beslutter vi, hvordan vi håndterer konkrete problemstillinger. Vi sikrer os altid, at forældrene til den unge er informeret om hændelsen. Hvis ikke det allerede er sket, så kontakter SSP forældrene. Sammen bliver vi enige om, hvordan vi bedst håndterer problemet. Forældre er oftest den vigtigste ressource til at sikre, at unge igen kommer på rette vej. 

En gang om måneden samles SSP-konsulenten og politiet med familierådgivere og de SSP-ansvarlige fra skoler og klubber. De taler om de unge, der har særlige udfordringer. Det kan handle om både kriminalitet og misbrug. Disse møder er til for at sikre, at der er både fokus på de enkelte unge, men også på hvordan de unge i Hvidovre generelt har det. Det er her, at SSP tager stilling til, om der er behov for særlige indsatser omkring forebyggelse af kriminalitet eller misbrug.