Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Den åbne skole

Den åbne skole betyder, at folkeskolen inddrager lokalsamfundet forskellige steder i undervisningen

Læs om den åbne skole

Hvad er den åbne skole?

Ambitionen med den åbne skole er en folkeskole, som inddrager omverdenen. Det gælder både foreninger, erhvervsliv og ungdomsuddannelser såvel som den kommunale musikskole- og billedskole og ungdomsskole.

Samarbejdet med lokalsamfundet skal fremme folkeskolens fag og formål, den lokale sammenhængskraft og bidrage til, at børnene i højere grad stifter bekendtskab med de muligheder, som foreningsliv, erhvervsliv og lokalsamfundet rummer. 

I Hvidovre Kommune er der allerede etableret mange gode samarbejdsrelationer med eksterne aktører. Skoleskak, KidsVolley, Skolefodbold, NewtonRoom og Elever af Ellehammer er gode eksempler på, hvordan skolerne inddrager omverdenen ved at samarbejde med foreninger og virksomheder.

Hvad betyder det for mit barns skoledag?

Den åbne skole giver mulighed for flere varierede læringsformer og aktiviteter i skolen. Det kan derfor betyde et samarbejdsforløb med en virksomhed, hvor eleverne løser en opgave for virksomheden eller at en idrætsforening bidrager til idrætsundervisningen med deres ekspertviden om en bestemt sport. 

I inspirationskataloget s. 48-54 finder du eksempler på, hvordan skolerne kan samarbejde med foreningsliv, ungdomsskolen, musik- og billedskolen, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner.

Inspirationskataloget (pdf)