Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Inklusion

Inklusion er en overordnet politisk vision. Du kan på denne side læse mere om inklusionsbegrebet

Hvad er inklusion

Formålet med inklusion i Hvidovre er, at alle børn og unge skal deltage i et so­cialt og fagligt forpligtende og udviklende læringsmiljø og fællesskab.

Det betyder

  • At alle i fællesskabet oplever at have et medansvar for at inkludere, respektere og værdsætte hvert enkelt menneske med dets livsvilkår og historie.
  • At det forventes, at alle børn og unge hjælpes og samtidig selv hjælper til ved at deltage i, og være med til at forme fællesskabet.
  • At de professionelle har fokus på at etablere udviklende og differentierede fællesskaber, hvor alle børn og unge trives og udvikles fagligt, personligt og socialt.
  • Alle børn og unge skal have mulighed for at udfolde egne kompetencer, styrkesider og potentialer.

I Hvidovre Kommune uddanner vi Spydspidser på alle skolerne til inklusion og vejledning. 

Folketinget har vedtaget loven om inklusion, som betyder at specialundervisning kun kan finde sted, hvis eleven modtager særligt tilrettelagt undervisning i mere end 12 lektioner. Du kan se bestemmelsens fulde ordlyd ved at læse Folkeskoleloven.

SPU-modellen

I Hvidovre arbejder alle skoler og klubber enten efter den norske LP-model, eller SPU-modellen som vi kalder den i Hvidovre Kommune.

SPU betyder "Systemanalyse af Pædagogiske Udfordringer" og er en analysemodel, hvor man ikke ser børn med problemer, men børn i problemer.
Modellen bygger på systemisk tankegang, så når man positivt forandrer noget i et system (fx en klasse eller børnegruppe), får det en positiv betydning for andre i klassen eller gruppen. De voksne er ansvarlige for forandringerne. 

Systemisk tankegang betyder at alle – børn som voksne – skal forstås i lyset af deres handlinger, muligheder og begrænsninger.

Vi deltager alle i mange forskellige ”systemer”. En klasse, en gruppe børn, eller en familie er et ”system”. Alle systemer påvirker og påvirkes af de personer, der indgår i systemet. Tilgangen til fx en klasse bør have et anerkendende udgangspunkt.