Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Orlov

I har mulighed for at søge orlov til jeres barn i en tidsbegrænset periode, hvis barnet er indskrevet i et dagtilbud.

Midlertidig udmeldelse på orlov 

Alle dagtilbud tilbyder, at op til 2 børn kan udmeldes på orlov. Det vil sige, at forældre, der i forvejen har en plads til deres barn i et dagtilbud i Hvidovre Kommune, kan tage barnet ud af dette i en tidsbegrænset periode på minimum 8 uger og maksimum 12 måneder. Det kan f.eks. ske ved: 

  • Sygdom
  • Barsel
  • Rejser

Hvis I ønsker at søge om orlov, skal I søge om dette i daginstitutionen med en måneds varsel til den 1. i en måned. Orloven kan ikke ligge i forlængelse af startdatoen.
Afbrydes orloven tidligere end forventet efter de første otte uger, kan barnet starte i institutionen igen med mindst 14 dages varsel. Kontakt institutionen.

Ønskes orlov forlænget udover det først aftale (til maksimalt 12 måneder), skal dette søges i institutionen med en måneds varsel.Kommer barnet ikke tilbage efter endt orlov, skal barnet meldes ud  med en måneds varsel. Kontakt Pladsanvisningen.