Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Deltidspladser

Forældre på barselsorlov kan fra 1. januar 2019 søge om en 30 timers deltidsplads med nedsat betaling for de børn, de har i dagtilbud. Deltidspladsen tilbydes i det dagtilbud, hvor barnet allerede går med en reduceret forældrebetaling

Mere om deltidspladser 

Hvordan fungerer deltidsordningen?

Du kan som forælder på barselsorlov søge om en 30 timers deltidsplads for de børn eller det barn som går i dagtilbud.Tilbuddet gælder for alle børn i husstanden fra 26 uger til skolestart, men kun så længe du som forælder har ret til fravær under barselsorlov.

Det er ikke muligt at søge en deltidsplads på mere eller mindre end de 30 timer om ugen. Deltidspladsen er for tidsrummet mellem kl. 9.00 og 15.00.  Har du brug for pasning udenfor dette tidsrum, må du beholde din fuldtidsplads. Deltidspladsen gives for én sammenhængende periode pr. barn. Retten til en deltidsplads bortfalder, så snart din/jeres barselsorlov ophører. Barnet kan dog beholde deltidspladsen, hvis fraværet afbrydes af en periode på mindre end fem ugers varighed, hvor forældrene holder ferie

Hvordan ansøger jeg om en deltidsplads?

Ansøgning om deltidsplads skal sendes til pladsanvisningen senest en måned før den ansøgte periodes start. Ansøgningen skal indeholde den ønskede periode for deltidspladsen, samt dokumentation for, at en af forældrene er på barselsorlov i perioden. Der indsendes en ansøgning pr. barn. Som dokumentation skal der altid fremsendes kopi af vandrejournal med terminsdato eller fødselsattest. Aftale om barsel med arbejdsgiveren eller jobcenter skal ligeledes fremsendes. Ansøgning sendes via sikker mail til pladsanvisningen.

Hvad koster en deltidsplads?

Forældrebetaling til deltidspladsen i et dagtilbud reduceres som følge af den nedsatte tid.Takster for deltidspladser vil fremgå af hjemmesiden, når  ordningen træder i kraft d. 1. januar 2019.
Se de gældende takster 

Hvordan opsiges eller ændres en deltidsplads?

Såfremt du ønsker at opsige aftalen om en deltidsplads før den aftalte periode udløber, skal det ske senest en måned før fraværsperioden ophører og til udgangen af en måned. Opsigelsen sendes skriftligt til pladsanvisningen.