Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Tilsyn i dagtilbud

Voksen som kigger på børn der leger
Hvidovre Kommune er forpligtet til at føre tilsyn med alle daginstitutioner og dagpleje i kommunen

Pædagogisk tilsyn

Center for Børn og Familier har ansvaret for det pædagogiske tilsyn i kommunens daginstitutioner. Tilsynet omfatter alle former for institutioner, hvori der indgår kommunal finansiering. Det vil sige, kommunal og privat dagpleje, kommunale, selvejende og private institutioner for børn op til skolealderen, samt private pasningsordninger.

Hvidovre Kommune skal også føre tilsyn med børn, som bor i kommunen, men går i institution i en anden kommune. Hvidovre Kommune har desuden pligt til at føre tilsyn med private pasningsordninger, hvor der passes flere end to børn, selvom der ikke indgår offentligt tilskud.

Udover det pædagogiske tilsyn er kommunen forpligtet til at føre følgende tilsyn:

  • Et økonomisk tilsyn, der varetages af Center for økonomi og analyse
  • Et sundhedsmæssigt tilsyn, der varetages af Center for børn og familier
  • Et bygningsmæssigt tilsyn, der varetages af Center for trafik og ejendomme
  • Et legepladstilsyn, der varetages af en ekstern legepladskonsulent